mandag den 24. december 2012

Ris ala mande

Der er mange forskellige måder at lave ris ala mande på og bølgerne kan gå højt når diskussionen går på opskriften hertil. Hos os er ingen vanilje eller mandel essens, ej heller ingen vaniljesukker. Vi bruger en ganske enkel opskrift med lækre rene ingridienser.
Vi bruger:
Risengrød kogt på mælk med en masse flækkede vaniljestænger.
Piskefløde pisket til skum
Hakkede mandler
Det er vigtigt at flødeskummet ikke er for blødt, så bliver ris ala manden for slasket. Mandlerne skal hakkes i hånden, så der er foskellige størrelser. Man må gerne tro man har fået mandlen, men snyyydt :)
Risengrøden koges d. 23 og kommes i køleskabet. Den 24. hen på eftermiddagn piskes flødeskummen og mandlerne hakkes. Jeg gør det self på geful, meget typisk mig. Men til os 4 voksne og 1 barn koges der risengrød til 2 personer, flødeskum og mandler kommes i til konsistensen er passende.
Hos os serverer vi altid kirsebærsauce fra den gamle fabrik.

mandag den 17. december 2012

Juleaften


Middagen juleaften er fyldt med traditioner, så jeg var spændt på hvordan vi kunne enes om at lave vores egne traditioner, i vores engen lille familie. Det viste sig ikke at være nogen som helst udfordring, for min mand fik det samme i hans familie. Lidt kedeligt hva?

Her står middagen på and, julemedister, kogte kartofler, brune kartofler og rødkål. Sovsen må vi ikke glemme. Er vi rigtig mange, steger vi også en flæskesteg.

Jeg langtidssteger altid anden, det bliver ligesom bare ikke rigtig kul uden at man kan gå og dufte julemaden hele dagen,, så bliver dagen heller ikke så stresset.

Jeg gør følgende:

1 and på 3000 - 3200 gram
1 usprøjtet appelsin, som man lige stikker en kniv igennem et par gange, så saften kan komme ud
2 dl. whisky
Svesker, med sten
2 Belle Boskop æbler
Salt
Peber

Fra morgenstunden ligger jeg æbler og svesker i blød i whiskyen, sammen med lidt salt og peber. Når anden skal fyldes, kommer jeg først appelsinen i, så svesker og æbler. Anden lukkes med et par kødnåle. Læg anden med ryggen opad på en rist og steg den i 4 timer ved 130 grader. Under anden sættes en dybe bradepande med vand og indmad (undtagen lever, den plejer jeg bare at smide ud)  Når de 4 timer er gået vendes anden og den steger videre ved 130 grader i 1 time og 20 minutter.

Anden klippes ud og serveres med tilbehør.

Jeg spiser ikke rødkål, så jeg laver altid en frisk rødkålssalat.

Jeg kommer følgende i min rødkålssalat:

Fint snittet rødkål
Fint snittet rødløg
Dåse mandariner
Valnødder
Belle boskop æble i tern
Laver en dressing af lidt olie og appelsinsaft, ribssaft kan også tilsættes.

Jeg laver et indlæg om ris ala mande en anden dag, for puha hvor er der også mange måder at lave noget så simpelt på.


torsdag den 22. november 2012

Far Find's vaniljekranse

Som jeg har nævnt tidligere er min far bager og konditor. Vi har i familien haft bageri gennem generationer. Min far valgte i 1978 at sælge bageriet, alligevel har vi i familien fortsat holde de gamle opskrifter i gang. Hvert år op til jul har han bagt vaniljekranse, lige så langt tilbage jeg kan huske. Man spørger efter dem hvert år og der er flere der synes at det bliver ikke rigtig jul uden.

Min far bager RIGTIG mange vaniljekranse hvert år, der skal jo være til alle mand. Men nu måtte tiden være inde til at vi andre også fik gang i vaniljekrans bageriet. Så det lykkedes mig at lokke opskriften ud af ham, selvom det holdt hårdt. Det står ikke skrevet nogen steder, så opskriften var lidt hullet, men jeg har fået noteret det hele ned og i vil nu få opskriften - som vel egentlig burde være en familiehemmelighed, men hvis i lover ikke at sige det til nogen ;)

Du kan læse mere om bageriet her: http://historiskatlas.dk/Finds_Bageri_(3454)


Dejen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes ud i lange strimler

De færdige kranse

Med MASSER af vanilje

500 gram hvedemel
300 g. smør ved stuetemperatur
250 g. flormelis
2 æg
2-3 g. hjortetaksalt
Korn fra 4-5 vaniljestænger
1 spsk. vaniljesukker

Alle ingredienser kommes i en skål og røres godt sammen, dejen skal være meget blød. Dejen kommes i en stor sprøjtepose af stof. Dejen sprøjtes ud i lange baner med en stjernetyl str. 8-9, herefter sættes de et køligt sted. Tænd ovnen på 200 grader. Når dejen er fast skæres de i stykker af ca. 9 cm. stykkerne drejes om pegefingeren, sættes sammen og kommes på en plade. Bages ved 200 grader i en forvarmet ovn. i ca. 5 - 10 min. til de er let gyldne.

Der bliver ca. 3 - 4 plader vaniljekranse af denne opskrift.



Jeg har tidligere lavet et indlæg om vanilje, det finder du her: http://strawberryonion.blogspot.dk/2012/11/vanilje.html jeg bliver ofte spurgt om holdbarhed på vanilje. De kan snildt holde sig i 1 1/2 år hvis de opbevares ordentligt. De skal opbevares i en lufttæt beholder og skal stå mørkt. For ar bevare fugtigheden i stængerne kommes der en smule cognac, mørkrom, calvados eller lign. ned i glasset. Bare lige så de dypper den ene ende i væsken. På den måde undgår man tørre vaniljestænger, der ikke er til at få en masse korn ud af.

søndag den 18. november 2012

Aftensmad

I dag skal vi have glaseret skinke med vilde ris og pandestegte grøntsager. En slagtermester viste mig engang hvordan men laver en glaseret skinke. Skinken koges i en stor gryde, jeg tilsætter et par lauerbær blade og lader skinken skinke koge alt efter størrelse.
I et ildfastfad kommer jeg to stykker staniol og former an kant, der skal være plads ril skinken. Fjern nettet fra skinken og kom den i det ildfaste fad med staniol. Smør sennep på, jeg kommer ikke så megrt sennep på men drysser lidt sennepspulver over. Bagefter kommer jeg brun farin på og klapper det fast i senneppen. Kom vand i faddet. Vandet skal være mellem staniolen og faddet.
Kommes i ovnen ved 200 grader til skinken er gennemvarm og sukkeret er smeltet.







lørdag den 17. november 2012

Vanilje

Jeg har netop fået 1 kg. Vanilje ind ad døren. Jeg plejer at bestille hos http://www.vanillamart.co.uk/ som er ret billige og har fri fragt. Det er ikke kæmpe store fede vaniljestænger, men fine det er de. Stængerne har samme størrelse som dem vi kan købe i supermarkedet og smagen er rigtig god. Jeg plejer at bestille madagaskar premium gourmet stænger og er aldrig blevet skuffet. Normalt har jeg stængerne 4 dage efter jeg har bestilt dem.
Jeg pakkede alle stængerne i poser af 10 stk. da der  var en masse der skulle have nogen med denne gang. Jeg kan så nu fortælle at der går ca. 280 vaniljestænger til 1 kg. :-)
Imens jeg opdelte vaniljestænger lavede jeg en dej til gulerodsboller. Bollerne er lavet på slump, men udgangspunktet er 5 dl vand, 1 pk gær, en håndfuld solsikkekerner og 4 revne gulerødder. Så kom jeg bare lidt forskellig mel i, til dejen havde den rette konsistens.


søndag den 11. november 2012

Lækre vafler


Vafler er skøn weekendhygge her til efteråret og det er nemt at have de små med i køkkenet. Her hos os ELSKER vi vanilje, så jeg har lavet en version der indeholder godt med vanilje. Denne portion giver ca. 12 vafler.




200 g. mel
60 g. sukker
1 tsk. bagepulver, med top
Kornene fra en vanilje stang. Skilles ad med 1 spsk. sukker (udover de 60 g.)
75 g. smeltet smør. Jeg har også brugt flydende margarine, med et godt resultat.
4 dl. mælk
1 æg

Alle ingredienser kommes i en skål og piskes godt med en elpisker. Dejen skal være luftig. Varm vaffeljernet op imens. 

Kom dejen op i vaffeljernet med en øser og bag til de er færdige. Serveres med sukker, nutella, is eller lign.



søndag den 28. oktober 2012

søndag den 21. oktober 2012

Verdens bedste brød

Eller det burde faktisk hedde "Verdens bedste og nemmeste brød" for med denne opskrift er det virkelig nemt at bage et rigtig lækkert brød. Brødet er blevet hypet med i blogverdenen og med god grund, for der er også muligheder i det. Kun fantasien sætter grænser. Den eneste ulempe/fordel er at brødet skal startes ca. 12 timer før man skal bruge det.

Dejen røres med en grydeske


hæver natten over


foldes i mel


brødet køles på en rist, efter det er bagt i gryden


og voilá

Du skal bruge:

625 gram mel
5 dl vand
2tsk salt
Gær på størrelse med en ært.

Gære udrøres i det kolde vand og resten af ingredienserne kommes i. Rør godt rundt med grydeskeen. Lad dejen hæve natten over, eller hele dagen om du vil.  Det behøver ikke være i køleskabet, men begge dele kan lade sig gøre.

Når dejen har hævet drysses der mel på bordet og dejen hældes ud og foldes over sig selv to gange. Kom dejen tilbage i skålen som du har kommet lidt olie ned af siderne på.  Lad dejen hæve to timer mere.

Tænd ovnen på 250 grader i god tid. Stil den gryde du har tænkt dig at bage dit brød i, ind i ovnen. Både ovn og gryde skal være godt varmt. 

Når du er sikker på at ovnen er varm nok tages gryden ud og dejen hældes over i gryden, på med låget og ind i ovnen.  Brødet skal nu bage i 30 min. med låg. Efter 30 min. tager du låget af og skruer ned til 230 grader. Giv brødet 15 min. mere. 

Tag brødet ud og lad det køle på en rist. Det er vigtig at lade brødet køle 15-20 min. ellers kan det blive klæg i midten. 

På billederne er der et brød med fuldkornsmel og ølandshvede. Det er dog vigtigt at den overvejende del af melet stadig er hvedemel, det giver det bedste brød. Meeeen det skader jo ikke at komme lidt fuldkorn i.

Velbekomme.



torsdag den 18. oktober 2012

Brooklyn Blackout

Her er virkelig en kage der kan stille selv de vildeste kage-elskeres søde tand. Faktisk vil jeg gå så langt at kalde den vammel, voldsomt vammel. Altså selve kagen er god, men den der creme, den er ikke lige mig.HVIS jeg nogensinde laver den igen, så bliver det efter samme princip, men med en anden creme.

Jeg har lagt lidt billede ind af cremen, så i kan se hvor sej og gummiagtig den er. 

Cremen koges.

Cremen kommes i en kold skål og til afkøling.

Kagen afkøles.

Den færdige kage.

Der er ingen tvivl om at det er en rigtig fin kage. Kage skal helst serveres på en kagestand, min er i en tærteform da den skulle transporteres. Kagen bages i en springform med en diameter på 20 cm. Her er opskriften:

100 g. rigtig smør ved stuetemperatur (jeg brugte saltet)
260 g. sukker
2 æg
Korn fra 1/2 vaniljestang
45 g. kakaopulver
3/4 tsk. bagepulver
3/4 tsk. natron
170 g. hvedemel
160 ml. mælk - helst sødmælk

Kakao creme:

500 g. sukker
600 ml. vand
1 spsk. sirup
125 g. kakao pulver
200 g. majsmel (maizena)
85 g. smør i tern
Korn fra 1/2 vaniljestang

Kom smør og sukker i en skål og pisk med elpisker (eller køkkenmaskine) til det er cremet, luftigt og hvidt. Kom æggene i et ad gangen, rør godt rundt og sørg for at skrabe siderne ned, så alt er pisket godt. Skru ned for maskinen og kom vanilje, kakao, bagepulver og natron i . Rør til det er mikset godt sammen. Kom halvdelen af melet i, al mælken, rør og kom så resten af melet i. Rør til det er blandet godt ammen. Kom dejen i en smurt spingform. Jeg plejer at komme bagepapir i bunden. Glat dejen ud, så kagen bages jævnt. Bages i 25 - 35 min. i en forvarmet ovn ved 170 grader. Stik i kagen og tjek om den er gennembagt.
Lad kagen køle lidt af inden du tager den ud af formen.

Kakao creme:
Kom vand, sukker, kakao pulver, vaniljekorn og sirup i en gryde og bring i kog. Pisk med et piskeris jævnligt. Kom majsmel i 120 - 200 ml vand, og pisk det sammen.  Det skal være som en tyk lim. Sørg for at gryden bringes i kog og tilsæt majsmel blandingen. Der skal piskes godt imens. Pisk det godt igennem. Det skal være en glat, meget tyk, masse. Tage gryden af kogepladen og kom smør tern i. Rør smørret ud i cremen, så du får en blank kakao masse. Kom i en kold skål og lad den køle fuldstændig af.

Når selve kagen er kølet af kan du skære den i lag. Skær først toppen af, så du har en kage der fremstår lige på toppen. Toppen lægges til side så den kan tørre lidt, kom den evt. tilbage i den lune ovn og lad den ligge der i lidt tid.
Del kagen i 3 lag. Imellem lagene kommes lidt kakao creme. Kakao cremen skal være HELT kold, ellers risikerer den at skille. Kakaocremen smøres på siden og toppen. Tag den top som du lagde til side og kom den i en mini hakker eller lign. Så skal det laves krummer. Krummerne kommes uden på kagen og voila, så er der Brooklyn Blackout.









søndag den 29. juli 2012

Nem sommerkylling



Den her omgang kylling har reddet aftensmaden hos os mange gange. Det er bare ikke hver aften jeg har overskuddet til at stå og lave med i længere tid.

Jeg bruger:

1 hel kylling skåret i 4 eller kyllingstykker svarende til det antal personer der skal spise med
1 - 2 økologiske æbler skåret i både 
3 gulerødder skåret i mindre stykker
3 - 4 kartofler pr. px.
8 fed hvidløg stadig i "papir"
1 Stort løg skåret i både
Lidt finthakket persille
Lidt fløde eller madlavningsfløde
2 dl vand

Grøntsagerne fordeles i bunden af et smurt ildfast fad og kyllingestykkerne kommes ovenpå og vand tilsættes. Drys salt og peber henover. 

Faddet kommes i en 200 grader forvarmet ovn og steges som anvis på kyllingen, min. 40. min. 10 min før kyllingen er færdig og kartoflerne er møre kommes lidt piskefløde eller madlavningsfløde ved og varmes med i den sidste tid i ovnen.

Tip: ofte laver jeg det uden kartofler og serverer med ris.


søndag den 13. maj 2012

Sommerkage

Jeg elsker denne kage. Det er en kage min søster plejer at lave på hendes fødselsdag. Den er perfekt svampet, frisk og ekstremt nem at lave. Kagen bliver marengs agtig på overfladen og svampet i midten.

3 æg
240 gram sukker
150 gram mel
300 gram bær eller frugt.

Man kan med fordel komme reven marcipan i dejen (jeg plejer at bruge 100 gram og så kun 200 gram sukker). Hvis man ønsker en luksus udgave af kagen.

Æg og sukker piskes hvidligt og skummende, mel røres i. Dejen hældes i en smurt springform (jeg kommer bagepapir på bunden). Bærrene drysses over og kagen bages ved 175 grader i ca. 40 min. Stik i kagen og tjek om den er færdig, jeg har flere gange oplevet at den skulle have længere.


Kun fantasien sætter grænser, man kan drysse nødder over og bruge lige de bær eller frugt man bedst kan lide. Bruges der frugt på dåse vil jeg anbefale at man sætter dem i en si natten over, så man kommer af med mest mulig væske. Rabarber kan varmt anbefales til denne kage.


En udgave med hindbær.


En udgave med syltede pærer.


Udgaven med hindbær.



Server kagen med is, flødeskum eller creme fraiche.




søndag den 25. marts 2012

Boller med Ølandshvede

Barnet et blevet træt af bollerne med skinke, så der måtte andre boller på suppen høhøhøhøhø. Jeg vil jo helst have at han få en masse kostfibre og begrænse sukkeret så meget som muligt, så jeg har igennem længere tid eksperimenteret med ølandshvede. Ølandshvede kan rumme en masse væske og er dermed med til at holde bollerne fugtige. Her er den opskrift jeg fandt bedst.







7 dl. vand
1 pk gær
5 dl. Ølandshvede
1 dl. groft rugmel
2 tsk salt
Hvedemel

Gæren opløses i lunken vand. Ølandshvede og rugmel tilsættes. Sæt køkkenmaskinen på max eller det næsthøjeste og lad den køre i 5 - 7 min, der skal tæskes vand ind ølandshveden og rugmelet. Herefter tilsættes salt og hvedemel til du har en let fugtig dej. Sæt dejen til hævning i 1/2 - 1 hel time. Hæld dejen ud på bordet og del til boller. Jeg fik 24 boller, men har også bagt franskbrød osv. Brødet efterhæver i min. 30 min. Sørg for at holde overfladen på brødet fugtigt så det kan få lov til at hæve. Ikke noget med at komme et klæde eller lign. over.

Jeg bruger en oliespray med vand istedet for en pensel, så risikerer jeg ikke at punktere brødet.

Bollerne bages i ca. 11 min. ved 200 grader. De skal lyde let hul inden de er færdige. 

Dejen kan tilsættes eks. hvidhvede, fuldkornshvede eller andre meltyper, kun fantasien sætter grænser. 







lørdag den 24. marts 2012

DIY skumfiduser


Vi kan godt lide skumfiduser, så hvorfor så ikke prøve at lave dem selv, inspirationen fik jeg herfra http://www.kvalimad.dk/. Man kan lave dem med forskellig smag, farve, nogen der knaser lidt osv. osv. kun fantasien sætter grænser. Næste gang vil jeg tilsætte lidt lakrids sirup fra Johan Von Bülow og evt. se om jeg ikke kan bruge en sprøjtepose til projektet.

Du skal bruge:

2 dl. vand

400 g. sukker

1. vanilje stang

20 blade husblas

En kraftig køkkenmaskine med ballonpiskeris

Flormelis.. masser af flormelis, ikke 1 hel pakke, men næsten (eller sukker man lige giver et par dej med en morter hvis man vil have at de knaser lidt)

Vand og sukker bringes i kog, det skal koge i ca. 20. min, eller til det er 110 grader. Jeg har endnu ikke brugt  fødevaretermometer til det, så det kan fint gå uden. Skrab kornene ud af vaniljestangen og skrab dem løse med lidt sukker, sammen med den tomme vaniljestang kommes kornene i gryden til sukker og vand.

Imens vand og sukker koger, udblødes husblassen i rigeligt med vand. Når siruppen er klar tages den tomme vaniljestang op med en tang eller lign. Gryden tages det af kogepladen og den udblødte husblas kommes i. Rør rundt med en metalske (spiseske) til husblassen er helt smeltet.

Lad siruppen køle lidt af, til ca. 100 grader. Det tager ca. små 10 min. Hæld massen i køkken maskinen og giv den halv kraft, efter et par minutter kan du skrue den op på fuld knald (jeg brugte Kitchen Aid) Massen skal piskes i 15 min. Der skal masser af luft ind i massen, det er det der gør den hvid og luftig.

Imens der piskes kommes der bagepapir i en bradepande eller lign. masser af flormelis drysse ud gennem en sigte. Der skal ligge et pænt lag, da massen er meget klistret.

Når massen er færdig på køkkenmaskinen hældes den over i bradepanden og fordeles med en dejskraber og der drysses mere flormelis over massen. Når den er kølet helt af kan den skæres ud i passende størrelser med en skarp kniv eller et pizzahjul.

Jeg bruger denne dejskraber, da den kan tåle mere varme.

søndag den 26. februar 2012

Sukkerfri gulerodsmuffins

Min kære svigerfar har sukkersyge og er også udstyret med en sød tand, så længslen efter en syndig kage har været stor. Jeg har med udgangspunkt i NewYorkerByHearts opskrift (http://www.newyorkerbyheart.com/2011/06/gulerodskagen-igen.html) lavet en der også kan spises af sukkersygepatienter.

120 g. Perfect fit, jeg bruger nu stevia
1,5 dl madlavningsolie uden smag, jeg brugte majsolie
2 æg
50 g. fint malet fuldkornshvedemel
100 g. hvedemel
1/2 spsk. kanel
1 tsk. natron
1/2 spsk. salt
175 g. fintrevet gulerod
65 g. hakkede valnødder

Frosting:
125 g. flødeost
50 g. blødt smør
Vaniljepulver efter smag.
Sødemiddel efter smag

Olie og sukker piskes cremet, pisk rigtig godt så der kommer masser af luft i massen. Pisk æggene i et ad gangen. Mel, kanel, salt og natron sigtes i massen og pisk forsigtigt. Gulerødder og hakkede valnødder vendes i dejen til sidst.

Dejen fordeles i 12 muffinsforme og bages ved 175 grader til dejen slipper, hvis man stikker en kødnål i.

Frosting: Flødeost og smør piskes cremet. Skrab vaniljekornene ud af vaniljestængerne og skil dem ad i noget perfect fit (skrab med en kniv henover til man har et løs pulver) kommes i ostecremen og piskes i. Kom perfect fit i en teskefuld af gangen og smag til. Cremen må, efter min mening, gerne være lidt syrlig.

Jeg nåede desværre ikke at tage et billede før han var stukket af med alle kagerne, men jeg har et af en med sukker i. Den eneste forskel er at med perfect fit, bliver den lidt blankere og får en lidt mere fedtet overflade.

Edit: Jeg har nu bagt den et par gange med Stevia og jeg må sige at resultatet er meget bedre. Jeg vil også prøve birkesød, måske det er endnu bedre. Men perfect fit og mig, vi er færdige med hinanden.











lørdag den 14. januar 2012

Osso Buco

Simremad er skønt på en kold, mørk dag. Jeg har set tusindevis af opskrifter på Osso Buco, så måtte jo prøve mig frem. Jeg fandt ud af at det oprindeligt laves med hvidvin og jeg må sige at den med hvidvin er min foretrukne version.

Her er min favorit:







6 store tykke skiver Osso Buco
1 flaske hvidvin
1 bundt bladselleri
5 - 6 store gulerødder
4 løg
2 ds flåede tomater
1 ds. tomatpure
Kalvefond (jeg hældte bare en god sjat i, koncentreret fra flasken)
Salt
Peber
Frisk salvie (tørret kan sikkert sagtens bruges, sikkert også udelades)
Timian
Rosmarin
Lauerbærblade


Osso Buco vendes i mel og brunes i en stor gryde med en god sjat olivenolie. Jeg brunede et stykke af gangen. Læg kødet i en skål når det er brunet. Hvis det der er tilbage i gryden, efter kødet er brunet, mørkt / brændt på rengør da gryden.

Svits løg, gulerødder og bladselleri (i tern, skiver, både eller hvad man foretrækker) Læg kødet ovenpå, kom krydderierne i. Hæld fond, flåede tomater, tomat pure og hvidvin i. Lad det stå og simre i gryden så længe du orker. Mit stod i 1 ½ time.

Server gerne med gremolata:

Gremolata:

En håndfuld persille
Reven skal af en øko citron
2 fed hvidløg

Hakkes fint eller puttes i mini hakkeren

Vi spiste kartoffelmos til og det var dælme godt. :)