lørdag den 26. december 2015

Juleaften 2015


Vi holdt jul hjemme, helt som vi plejer at gøre. Alle er inviteret og dem der gerne vil komme, må komme. Det er dejlig afslappet og ingen er forpligtiget til noget. I år vi mine forældre her. Så vi var kun 4 voksne og så de to små banditter. Jeg har ikke en ret stor familie, så vi har aldrig de der store juleaftner med 10+ mennesker.

Vi fik alt det traditionelle, and, medister og flæskesteg. Ingen vilde løjer, bare helt klassisk. Vi fik, som de fleste andre, ris ala mande til dessert og min mor fik mandlen, jeg tror jeg har fået den en gang hele mit liv. Men ok, jeg har ført lige lært at spise det. Det er da også noget underligt noget det der ris ala mande. Til mandelgave havde jeg købt en marcipangris og et spil "kaste gris" så var der ligesom noget for alle.


I år var der sparet lidt på glaskuglerne. Ham Billen han er en værre en og tager bestemt ikke et nej for gode varer, så det må vente til han er blevet lidt større og ikke tror at alt der er rundt, er en bold.


Selvfølgelig er der Lego på vores juletræ også. Faktisk går sådan en jul hos os, ret meget op i Lego. manden ønsker, og fik, Lego og Bøllen ligeså. Faktisk fik Bøllen, igen i år, ikke andet end Lego. Selv det sengetøj han fik var med Lego.

Jeg fik en Nespresso DeLongi Lattissima maskine, et Tefal snack collection jern og et par Stine A øreringe. Jeg har lige haft fødselsdag her d. 20, hvor jeg fik en Marc Jacobs taske, en diamantring, et firkantet glasfad, som jeg skal bruge til tiramisu og så tærtefade med løs bund. Jeg har faktisk fået alt på min ønskeseddel, kan man være mere heldig?


Stine A øreringene var fra ungerne og jeg er vil med dem.


onsdag den 23. december 2015

tirsdag den 15. december 2015

Nisse drillerier

Vi har selvfølgelig haft nissen med hjemme fra børnehaven og Bøllen kunne selv aftale med nissen om det skulle være en sød nisse eller en drille nisse. Han havde så aftalt med den, at den skulle drille. Det er klart.

Den har løbet med toiletpapir rundt på hele hans værelse, men den havde også kastet mel i køkkenet og lavet fodspor og "sne" engle i det.



Bøllen synes det er mægtig skægt og elsker bare den her nisse. Normalt gider han ikke sove dyr, bamser osv. men nissen, den skulle putte og hygge, heeele weekenden.

Har i nogen sjove nisse drillerier i ærmet?

Madplan uge 51




mandag den 30. november 2015

Norske klejner

Jeg bryder mig ikke om klejner, som i slet ikke. Min far, der jo er bager og konditor, lavede hver jul klejner, men det har aldrig været noget jeg sukkede efter. De sidste par år har jeg så hørt om de her "Norske" klejner, de har vist slet ikke noget med Norge at gøre, men det er det de kaldes, hvorfor ved jeg ikke. De måtte prøves. Det jeg ikke kan lide ved almindelige klejner er, at de er så kompakte og ja, underlige (i min verden) Jeg havde læst at norske klejner er luftige, så de måtte prøves.

Jeg kastede mig ud i projektet med Bøllen, som nu er 5 1/2 år og elsker alt der rimer på kage.




1 pk gær.
2 æg
500 g. hvede mel.
1 1/2 dl lunken vand.
Revet skal af en øko citron.
1 tsk kardemomme.
100 g. blødt smør.
75 g. sukker

Gæren røres ud i vandet og resten af ingredienserne tilsættes. Dejen skal være blød og smidig, som en bolledej.

Klejnerne koges i palmin. 2 pakker brugte jeg. Palminen skal være 175 grader varm, så er det perfekt. Klejnerne koget et par minutter på hver side og ligges på fedtsugende papir (køkkenrulle) Når de er kolde pyntes de med glasur.

Til glasueren brugte jeg:
250 g. flormelis
Saft af en citron
En lille bitte smule vand
Evt. farve


Jeg lavede halv portion af det hele, da jeg tænker at de er bedst friske. Palminen har jeg gemt i køleskabet til næste weekend, den kan snildt bruges igen. Evt skal den lige gennem en si.

tirsdag den 17. november 2015

Bloggen flytter igen....

Vi har taget en beslutning om at flytte bloggen tilbage, det var ikke just en succes på Bloggers Delight. Så er gode gamle blogspot alligevel bedre :) Inden længe vil der komme et lille indlæg om fremtiden for bloggen, nu hvor vi er to til at skrive. Glæd jer.



tirsdag den 27. oktober 2015

Så skete det....

Bloggen er flyttet og kan fremover finder her.

Jeg håber i vil følge med og være en del af den udvikling jeg håber bloggen vil gennemgå i fremtiden :)


tirsdag den 6. oktober 2015

Jeg er i live :)...



Jo, jo, den er god nok. Jeg er her endnu. Men som i måske har læst, så kæmper jeg en del med teknikken og har mere eller mindre opgivet og har derfor taget en beslutning om at flytte min blog til en anden udbyder. Eller det vil sige, min mand arbejder med det :p det er nemlig sådan at mine tekniske egenskaber, dem har jeg giftet mig til.

Men når bloggen re lanceres vil det være med en medskribent, så der vil være mere nyt på bloggen. Jeg har nemlig konstateret at det med at have ørebarn og så være rigtig aktiv på min blog, det lader sig ikke gøre, desværre. Men jeg nægter at opgive min blog. Når teknikken så ikke længere driller, forhåbentligt, så vil der også komme mere personligt på bloggen, så jeg håber at i stadig følger med og at i fortsat vil gøre det.

Husk at i kan følge med på min facebook, samt på min instagram: StrawberryOnion. Her ligger jeg fortsat madplan op hver uge og jeg deler også andre billeder fra vores hverdag.

mandag den 10. august 2015

Madplan uge 33




Det blødeste nattøj til ungerne :)

Jeg har før skrevet om Krymmel børnetøj her. Jeg er stadig begejstret, både for bukserne og leggins sættet. Det er så blødt. Bøllen elsker at sove i det, så der er købt hjem til vinteren og jeg kan kun anbefale jer at gøre det samme.


Indlægget er ikke sponsoreret eller det der ligner. Jeg deler blot min erfaring med det lækre og billige børnetøj fra Krymmel

onsdag den 1. juli 2015

Kløverboller

Disse lækre boller lavede jeg da vi i weekenden skulle have gæster til fødselsdag. Bollerne pynter fint på bordet, men ikke nok med det, de smager rigtig godt og har en god krumme.


Ca. 24 styk

1 1/2 dl mælk
2 tsk fint salt
125 gram smør - rigtig smør
4 dl lunken vand
1 pk gær
1/2 tsk kardemomme (kan udelades)
800 g mel ca.

2 tsk smeltet smør til pensling



Mælk, salt og smør kommer i en grydes og lunes til smørret er smeltet. Gæren røres ud i lunken vand og mælkeblandingen tilsættes. Mel kommes i lidt ad gangen, kom mel i til din dej er smidig. Det kan være at der skal mere eller mindre mel i. Alt afhængig af melet og om man bruge maskine eller håndælter. Det skal mel i til dejen let slipper underlaget.

Lad dejen hæve i 20 min. 

Tænd ovenen på 200 grader.

Bollerne bages i en smurt muffinsplade, så de holder den fine form. I min plade er der plads til 12 og jeg bagte to plader. Ud af ovenstående lavede jeg 72 små boller, kom 3 i hver hul og lod dem hæve til ca. dobbelt størrelse.

Bages i 12 min, hvorefter de tages ud og pensles forsigtigt med det smeltede smør. Bag bollerne yderligere 3 min, eller til de lyder hult hvis du banker dem i bunden.



mandag den 15. juni 2015

Minecraft kage..

Bøllen er blevet 5 år!!! wow det gik stærkt...

Som altid var den lille herre krævende med sine kager og viste mig for lang tid siden at han ønskede kagen der er i Minecraft spillet, den skulle serveres til familie fødselsdagen og når vennerne kom til fødselsdag, så skulle de have et Minecraft landskab i kage. Javel ja, så måtte faderen og jeg i tænkeboksen. 

Resultatet blev disse to kager:

Kagen fra spillet

Kagen fra spillet består af gulerodskage efter denne opskrift, og så et marcipan låge fra Odense marcipan, skåret til.

Minecraft landskab

Landskabet består af hjemmelavet vingummi, RKT og chokoladekage. Græsset er indfarvet smørcreme, tyllet på med græstyl. Figurene er købt.

Vandet havde vi vores bøvl med, vi testede flere ting, men intet blev rigtig godt. Så istedet valgte vi at støbe af hjemmelavet vingummi. Vi brugte en firkantet, justerbar bageform til at skabe kanten. For at forhindre det i at løbe ud og slippe kanten nemt, kom vi bagepapir om formen og fondant rundt i kanten på ydersiden. RKT var den anden kant.


Opskriften på vandet (hjemmelavet vingummi)

150 g sukker
2 tsk kartoffelmel
2 tsk citronsyre
4 dl blandet hyldeblomst saft
1 tsk blå frugt farve
22 blade husblas

Husblas udblødes i koldt vand. Sukker, citronsyre, kartoffelmel og hyldeblomst saft blandes i en gryde. Varm blandingen op mens du rører i gryden, til sukkeret er smeltet. Tag gryden af varmen. Kom frugt farve i. Husblassen skal dryppes godt af, evt i en køkkensi og kommes i den varme masse.

For at undgå at for meget løb sammen med RKT, rørte vi i gryden til det begyndte at stivne. Pas på, for pludselig går det stærkt. Vi kom gryden i isbad for at fremskynde processen. Det begynder at stivne ved nogen og 20 grader. Når det begyndte at stivne hældte vi det forsigtigt i formen. 

Vandet blev lavet torsdag, for at være sikker på at det var stivnet ordentligt. Kagen blev serveret søndag. Egentlig behøvede det kun at stivne i et enkelt døgn. 

Opskrift på RKT (eller Rice Krispies Treat)

250 g skumfiduser
100 g smør (rigtig smør)
175 Rice Krispies

Smør smeltes i en gryde, skumfiduser smeltes i smørret. Er skumfiduserne store, så klip dem i mindre stykker. Når det hele er smeltet kommes Rice Krispies i. Rør rundt til det er blandet godt. Det kan nu formes, som det man nu skal bruge det til. Det er lidt varmt og lidt koldt vand på fingerne hjælper det med at slippe.

Jeg kom det i en firkantet form og skar det efterfølgende til, så det passe med de proportioner det skulle være.

Jeg har tidligere lavet en tippi af RKT







Bloggen fremover..

Som i måske har læst før, så har jeg haft store problemer med at få bloggen til at fungere fra min mobil. Det er simpelthen Så irriterende og har gjort det umuligt for mig at få madplan ind de sidste uger.

Min stationære computer er stort set aldrig tændt, da ham den lille er ørebarn og derfor kræver ret meget opmærksomhed :p

Derfor vil madplanen fremover komme på min instagram og på min Facebook side, så ønsker du madplanen, så følg mig på et af de to medier. Dog vil jeg senere dele billedet her på bloggen. På instagram hedder jeg StrawberryOnion, ligesom på Facebook.

Her er et link til min Facebook side: https://www.facebook.com/pages/StrawberryOnion/562938160405401?ref=hl


Håber i stadig vil følge med.


Når ens kaffe viser kærlighed <3

søndag den 17. maj 2015

Madplan uge 21

I næste uge skal vi have:

Hjemmelavet burger.
Hel, ovnstegt kylling med grøn salat og bagte kartofler.
Stegt flæsk med bagekartofler og persille smør. Hertil gnave grønt.
Ovnstegt mørbrad med pastasalat.
Farsbrød med pasta og grønsalat.
Spaghetti med kyllingekødboller og pesto.
Tærte med broccoli og skinke.



lørdag den 16. maj 2015

Farsbrød med bacon, spinat, mozzarella og skjulte grøntsager.

Det her farsbrød er et hit hos både børn og voksne. Jeg har kommet grøntsager i farsen, da den lille har det med at sende grøntsager retur for tiden.

Til farsbrødet skal du bruge.

2 mellem store gulerødder
2 store kartofler
2 pakker sliced bacon
1 pakke hakket kalv og flæsk
Friske spinatblade, jeg brugte lidt over en halv posefuld.
En mozzarella, eller en pose mini mozzarella.
Friskkværnet peber
2 spsk hvedemel
Salt
Hvidløg, jeg brugte tørret.

Gulrødder og kartofler koges og køles af. Når de kogte grøntsager er kolde, køres de i minihakkeren eller blenderen.  De purerede grøntsager blandes med kød, salt, peber, mel og hvidløg.

De to pakker bacon ligges ud på et spækbræt, jeg lavede to farsbrød, det er lidt nemmere at stå med. Kom fars på den halvdelen af baconet, på langs. Kom de vaskede spinatblade og mozzarella ovenpå og rul den som en roulade.

Kom i et smurt fad eller på en bageplade og bag dem i ovnen i ca. 40 min ved 200 grader.

Server med lige det du kunne tænke dig til. Vi fik frisk pasta, pesto og en grøn salat med friske grønne asparges.


tirsdag den 12. maj 2015

Madplan uge 20

Så lander denne uges madplan

Rugbrød
Stegte kyllingebryster med pasta salat
Hel ovnstegt kylling med grøn salat
Pasta med kødsauce og gnave grønt
Frikadeller med kold kartoffelsalat
Pizza

Pizza med lufttørret skinke, ruccola og parmesan

onsdag den 6. maj 2015

Madplan uge 19

Så er der madplan for denne uge. I denne uge er der en enkelt dag hvor vi ikke spiser hjemme.

Æggekage med sprød bacon og purløg fra haven. Hertil rugbrød, tomat og agurk.
Hakkebøf med majskolber og grøn salat.
Rugbrød.
Karbonader med kogte grøntsager og smørsauce.
Stegt flæsk med halve bagekartofler, kryddersmør og gnavegrønt.
Pandestegte slagterpølser med pommes frites og gnavegrønt.





søndag den 26. april 2015

Madplan uge 18

Så er kommende uges madplan klar:

Hjemmelavet burger
Brændende kærlighed med grøntsagsmos
Pandestegte pølser med grøn salat og kold kartoffelsalat
Koteletter med linse salat
Medister med pandegrønt og ris
Pizza
Rugbrød


søndag den 19. april 2015

Madplan uge 17

Madplanen for næste uge er for os kun på 6 dage, vi har nemlig planer i weekenden :)

Planen er:

Rugbrød
Pasta med kødsauce
Kyllingelår med rissalat
Kogt hamburgerryg med pande grønt og ris
Frikadeller med kold kartofflesalat
Spareribs med pommes frites og grøn salat



Madplan uge 16

I skal ikke snydes for denne uges madplan, selv om alle retter er spist. Bloggen virker pr ikke fra mobilen, det har været lidt træls. Håber det snart er fikset.

Men vi har fået:

Stegt flæsk med persille sovs og kartofler. Hertil gnave grønt.
Hel ovnstegt kylling med salat.
Hjemmelavet bruger.
Salat med pulled pork.
Sønderjyske pølser med kold kartoffelsalat.
Pastasalat med stegte kyllingebryster.
Rugbrød.

mandag den 6. april 2015

Madplan uge 15

Juhuuuuu så kom foråret for alvor. Jeg elsker, elsker, elsker det. Men hvem gør ikke det??

Jeg glæder mig til de danske grøntsager kommer, helt friske og sprøde. I denne uge vil jeg se om jeg ikke kan finde nogen majkolber, det elsker vi herhjemme.

Denne uges plan på madfronten, ser sådan ud:

Medister med bruneris og grøntsager
Pulled pork burger
Salat med pulled pork
Kogt skinke med bruneris, ærter og gnave grønt
Koteletter med pastasalat
Hakkebøf med ovnkartofler, bearnaisesauce og grøn salat
Kyllingebryster med tzatziki, ovnkartofler og salat





torsdag den 2. april 2015

Det hårde job at teste desserter...

Den anden nat drømte jeg en dessert... Ja, det er ikke engang løgn, det lyder total tosset, men det skete altså. Det måtte jo være et tegn, så mig i køkkenet og så ellers igang med at eksperimentere.

Det er simpelthen så lækkert at der endelig er ved er være så meget ro på, at jeg har energien og overskuddet til at eksperimentere igen. Det har jeg savnet.

Den dessert jeg drømte var en slags Raffaello dessert, i ved, de der kugler rullet i kokos. Den søde, syndige smag vil jeg prøve at trylle om til en dessert. Det fører mig dog også andre veje, så vi må se hvad det ender med.



Her er det ladyfingers, kokosskum, hakkede smuttede mandler og hvid chokolade ganche. Meeen det var ikke helt rigtigt. Har også prøvet med andet end ladyfingers, men det duede slet ikke. Det blev simpelthen for blødt. Hvis man vil bruge en sukker biscuit, så tror jeg man skal gøre sådan at man bruger den som ske. Det kan også være jeg kaster mig ud i det på et tidspunkt, men lige nu holder jeg på de der ladyfingers.

Der er to andre tests i køleskabet. En med mandelmel og kokosmælk og en med granatæble og hvis ganache. Det bliver spændende og se om de er gode i morgen, jeg glæder mig ihvertfald til at smage.

tirsdag den 31. marts 2015

Madplan uge 14

Så er påsken her og der er hele to dage hvor vi ikke skal spise hjemme. Men her er ugens madplan:

Ovn stegt flæsk med bagekartoffel og hvidløgs/persillesmør. Hertil gnavegrønt.
Laksetartar med lækkert brød.
Pitabrød med oksekød og grøntsager.
Koteletter med ris og stegte grøntsager.
Pizza



mandag den 23. marts 2015

Madplan uge 13

Så er madplanen for denne uge klar.

Frikadeller med rugbrød og ovnbagt blomkål - nok til to dage
Medister med grøn salat og ris
Grydestegt kylling, brun sovs og kartofler
Tærte med broccoli og skinke
Hakkebøf med bearnaise sauce og hasselback kartofler
Kyllinge spyd med ris og grøntsager


søndag den 15. marts 2015

Madplan uge 12

Jeg har bestemt at nu ER det altså forår, for nu gider jeg ikke vente mere :p. Så nu er der sået karse og persille :) Så må vi se hvor langt tålmodigheden rækker. Håber at jeg kan vente til frosten er væk :)


Næste uges madplan skal i også lige have. Der er lidt med fra sidste uge.

Gullash med kartoffelmos og grønt. Nok til to dage.
Grøn salat med konfiteret and.
Koteletter i fad med ris.
Kogt skinke med hasselback kartofler, bearnaise og grøn salat.
SKinke medaljoner, ovnkartofler, flødetomatsauce og grøn salat.

søndag den 8. marts 2015

Madplan uge 11

Hold da op, så gik der lige endnu en uge. Tiden løber godt nok hurtigt.

Men her er næste uges madplan.

Bachelors best
Koteletter med ris, champignonsauce og grøn salat
Pasta med kødsauce
Taco salat
Hjemmelavede burgere
Gullash med kartoffelmos
Gammeldags oksesteg med bearnaise sauce, hasselbagte kartofler og grøn salat


søndag den 1. marts 2015

Madplan uge 10

Så banker virkeligheden på døren. I morgen starter jeg op på arbejde, efter lang tid hjemme. Farmand overtager barslen og Billen skal så gå hjemme og hygge med ham i lidt tid, inden hans nye hverdag også banker på.

Men her er næste uges madplan.

Hotdogs
Hamburgerryg med blomkålsris og kogte ærter og gulerødder
Pastasalat med hamburgerryg i tern
Ovnstegte kyllingelår med spidskålssalat og pastaskruer til de små
Pizza
Kyllingebryster med ris og kokos/karry sauce. Hertil gnavegrønt
Rugbrød - medmindre der er leftovers :)


tirsdag den 24. februar 2015

Tips og tricks nr. 13 - Få dine grøntsager til at holde sig sprøde, lidt længere

Jeg har så mange gange oplevet at købe en pose gulerødder og to dage efter, så er de mugne. Øv.

Nu ligger jeg altid et par stykker køkkenrulle eller en serviet ned i posen med grøntsagerne - kartofler, gulerødder, osv. Det er nemlig fugten der er fjenden. 

søndag den 22. februar 2015

Madplan uge 9

Så er der madplan for den kommende uge.

Lakse filet med nam sauce (citron), kogte kartofler og porre
Pulled pork burgere, hertil gnave grønt
Grøn salat med pulled pork
Frikadeller med salat af spidskål
Røget ribbenssteg, kogte kartofler, sovs og surt (nok til to dage)
Svinemørbrad med flødetomat sauce, ovnkartofler og grøn salat




Madplan uge 8

Åh gud.. Jeg har jo kaget i det og derfor er madplanen for sidste uge ikke kommet op. Men nu får i den og så kan i jo blive inspireret fra den eller den fra denne uge, den kommer også i dag.

Kogt skinke med blomkålsris og lynstegt grønkål
Boller i karry
Spaghetti med kødsauce, hvidløgsflutes og gnavegrønt
Hakkebøffer med pebersauce, ovnbagt broccoli og ovnkartofler
Æggekage med bacon, purløg og agurk. Hertil rugbrød
Torskefileter stegt i ovn på skalotteløg, hertil kogte kartofler og nytænkt sennepssauce
Rugbrød



søndag den 8. februar 2015

Madplan uge 7

Endnu en uge, endnu en madplan. I denne uge spiser vi ikke hjemme alle dagene, for self. skal familien Lego da til LegoWorld i Bella Centeret.

Stegt flæsk med bagt kartoffel og persillesmør. Hertil gnave grønt
Ovnstegte kyllingelår med grøn salat
Hakkebøf med whiskysauce, ovnkartofler og grøn salat
Kylling/bacon salat, dertil bagekartofler
Medistepølse, ris og grønkål.
Hjemmelavet kyllingeburgere


torsdag den 5. februar 2015

Hjemmelavet müsli


Jeg spiser hver morgen skyr med müsli, men jeg har længe haft en anstrengende forhold til den müsli man køber. Jeg har prøvet alle sammen, eller det føles ihvertfald sådan. Enten er der chokolade i, eller tørret frugt, ellers så koster den en formue. Så jeg besluttede mig for at kaste mig over projektet selv. Jeg brugte:

2 dl mandler
2 dl hasselnødder
1 dl kokos
1 dl rørsukker
1 dl hvid hvede, alm hvedemel eller fuldkornshvedemel kan også bruges
3 spsk honning
1/2 dl kogende vand
3 dl havregryn
2 dl ruggryn

Tænd ovnen på 175 grader

Alle de tørre ingredienser blandes sammen i en skål. Honningen opløses i det kogende vand og hældes over de tørre ingredienser. Rør rundt til det hele er godt blandet. Fordel på en bageplade beklædt med bagepapir. Bages i ovnen i 10 - 20 min, alt afhængig af hvor bagt du vil have det. Rør rundt en eller to gange undervejs. Jeg bager min müsli i ca. 15 min.

Du kan komme lige det i du vil og også nøjes med at komme alm havregryn i, lav din egen favorit musli. Det er SÅ nemt og lækkert.

tirsdag den 3. februar 2015

Dengang vi købte noget i ILVA vol. 2

Jeg lavede for noget tid siden et indlæg om et køb vi havde foretaget i ILVA som du kan læse her. Indlægget blev lynhurtigt læst af rigtig mange og flere valgte at sende mig mails med deres lignende oplevelser. Det var egentlig ingen trøst at andre også havde oplevet elendig kundeservice i ILVA, faktisk blev jeg ret rystet over omfanget og over deres manglende evne til at rette op på deres service niveau og direkte vildledning af kunder når det kommer til købeloven og retten til at reklamere.

Men ja, der gik jo ikke længe fra mit indlæg om ILVAs meget kiksede kunderservice, eller rettere mangel på samme, landede på bloggen til jeg fik en opringning fra lederen af ILVA Odense. Hun var ikke glad og der var ikke grænser for alle de tiltag der nu skulle ske. Hun ville sættes ind i alle klagesager og der skulle være morgenmøder med briefing osv. Vi havde egentlig en fornuftig samtale, hvor jeg fortalte lidt mere om min oplevelse og hun kom med forklaringer og fortalte om nye tiltag.

ILVA ville meget gerne give kompensation, for det var jo under al kritik, det der var sket. Vi bliver enige om en kompensation, bestående af 2 stole af den slags vi allerede havde købt. Hun sagde at de ville komme i uge 52, og grinende tilføjede hun at jeg jo ikke måtte blive sur hvis de først kom i uge 1. Hun ville hænge en seddel op på sit kontor, så hun var sikker på at der ville blive fulgt op og at der ville blive ringet når stolene var der.

Vi nåede uge 52 og som mange nok vil gætte, så nåede vi også uge 1..... og 2... oooooog uge 3, jeg hørte INTET. Hvad gør man så??? Altså griner man så bare? eller hvad? Nå, men efter et par dage blev vi enige om at sende en mail til ILVA:

"Hej Ilva

Jeg blev ringet op sidste år, I ville gerne give mig kompensation for min utroligt dårlig oplevelse. Jeg 
blev lovet to stole til mit spisebord. De ville komme i uge 52 og som der blev sagt spøgefuldt i telefonen "nu må du ikke blive sur hvis de først kommer i uge 1"

Jeg har intet hørt fra jer, igen. Hvad er udsigten til stolene?

Venlig hilsen

Camilla"

Svaret var:

"Hej Camilla

Beklager du ikke har fået besked L

Dine stole er ankommet og klar til afhentning

Med venlig hilsen"

Men afsted med os og hente stolene, jeg havde taget min far med så han kunne hente stolene på lageret og jeg kunne underholde Bøllen imens.

Jeg aftalte med kundeservice at varene skulle tjekkes inden vi tog dem med hjem, orkede ikke flere reklamationer. Men det tydede på at lageret ikke på nogen måde var informeret om at der var tale om kompensation og at det var aftalen med kundeservice. Lageret vil have at vi skriver under på, at hvis varene pakkes op, så er det på egen risiko. Min far nægter at skrive under, før varene er tjekket. Hvilket viste sig at være meget fornuftigt, for da lagermanden tager fat i stolen går den fra hinanden. Jeg var nok eksploderet hvis jeg havde oplevet det hjemme, jeg ville slet ikke kunne overskue det en gang til.

Det lykkedes så lagermanden at finde en anden stol, godt nok er der lim der skal slibes af osv, men vi overlever. Men det havde nu klædt ILVA lige at tjekke om de nu var i orden, inden vi afhentede dem. 

Så nu, lige knap et år efter vi bestilte varene i ILVA Odense, kan vi se handlen som afsluttet.... og sikke en afslutning.

mandag den 2. februar 2015

Madplan uge 6

Så lakker min barsel mod enden. Det gik sørme stærkt og det helt uden at nå en masse på bloggen, som jeg ellers havde håbet. Men mon ikke den lille en dag lærer at sove, bare liiiidt mere end han gør nu.

Nå, næste uges madplan:

Hjemmelavet burger
Taco salat
Fyldte peberfrugter med oksekød og grøntsager
Kyllingesalat med belugalinser
Hjemmelavet pizza med lufttørret skinke og ruccula
Frikadeller med koldkartoffelsalat
Mørbradgryde


lørdag den 24. januar 2015

Madplan uge 5

Medister med grøntsagsmos
Hakkebøffer med broccoli, grøn salat og bearnaise sauce
Taco salat
Kyllingelår med grøn salat
Rugbrød
Wienerschnitzeler med brasede kartofler og ærter.
Jordskokkesuppe med bacon og brød





lørdag den 17. januar 2015

Madplan uge 4

I den kommende uge fylder Billen et halvt år, derfor har den store krævet at vi skal have pandekager. Vi har nemlig lige haft en af vores venner og hans børn på besøg og det ene barn havde fødselsdag, så der blev lavet pandekager. Derfor skal det altså på mandplanen var kravet, selvom det slet ikke er mad, altså aftensmad, i min verden. Men det kommer nok meget an på hvad man har oplevet i sit barndomshjem. Manden min siger go til pandekager som aftensmad og jeg gør ikke. Men altså Bøllen har krævet det og sådan er det så.

Burgere er også et hit i vores hjem og i denne ug skal Bøllen have en legekammerat med hjem og han har ønsket burgere, så det er altså på igen.

Der er indført madordning i Bøllens børnehave, så vi prøver at spise rugbrød en gang om ugen. Det er nemt og ellers får vi simpelthen smidt for meget mad ud.

Fiskepinde med blomkåls/persille pure, gulerods stave og dampet porre.
Forloren hare med sødt, surt, sovs og kartofler.
BBQ marineret kyllingelår med belugalinse salat.
Hjemmelavet burgere.
Spaghettig med kødsauce og gnavegrønt.
Rugbrød.
Pandekager.