lørdag den 24. januar 2015

Madplan uge 5

Medister med grøntsagsmos
Hakkebøffer med broccoli, grøn salat og bearnaise sauce
Taco salat
Kyllingelår med grøn salat
Rugbrød
Wienerschnitzeler med brasede kartofler og ærter.
Jordskokkesuppe med bacon og brød





lørdag den 17. januar 2015

Madplan uge 4

I den kommende uge fylder Billen et halvt år, derfor har den store krævet at vi skal have pandekager. Vi har nemlig lige haft en af vores venner og hans børn på besøg og det ene barn havde fødselsdag, så der blev lavet pandekager. Derfor skal det altså på mandplanen var kravet, selvom det slet ikke er mad, altså aftensmad, i min verden. Men det kommer nok meget an på hvad man har oplevet i sit barndomshjem. Manden min siger go til pandekager som aftensmad og jeg gør ikke. Men altså Bøllen har krævet det og sådan er det så.

Burgere er også et hit i vores hjem og i denne ug skal Bøllen have en legekammerat med hjem og han har ønsket burgere, så det er altså på igen.

Der er indført madordning i Bøllens børnehave, så vi prøver at spise rugbrød en gang om ugen. Det er nemt og ellers får vi simpelthen smidt for meget mad ud.

Fiskepinde med blomkåls/persille pure, gulerods stave og dampet porre.
Forloren hare med sødt, surt, sovs og kartofler.
BBQ marineret kyllingelår med belugalinse salat.
Hjemmelavet burgere.
Spaghettig med kødsauce og gnavegrønt.
Rugbrød.
Pandekager.

onsdag den 14. januar 2015

Langtidsbagte tomater

Vi skulle for en gangs skyld have hjemmelavede burgere, det er det Bøllen kræver på den ugentlige madplan så det skal han da ha. Jeg skulle til at skære de forskellige grøntsager og opdager at alle tomaterne er helt slatne. Øv, VI VIL HA SOMMER IGEN.

Skar alle tomater over, dryssede lidt sukker, lidt salt, lidt peber, lidt timian over og smed et par spirrede hvidløgsfed ved og så ind i ovnen ved 150 grader i halvanden time. De blev super lækre og var rigtig gode i burgere.

#stopspildafmad


Efter billede blev der ikke noget af, de blev spist HURTIGT.

mandag den 12. januar 2015

Vores jul og nytår i billeder


Ingen jul uden far Finds vaniljekranse. Opskriften er her.

Min kære søster laver den eneste honningkage jeg kan lide. MUMS

Æbleflæsk - man er vel fynbo.


Juletræet fældede vi selv hos Langesø skovbrug. De har et hyggeligt julemarked, som vi besøger hvert år til jul.

Træet skal nå heeeelt til loftet.


Bøllen fik som altid voldsomt meget Lego og det er bare et hit.

Nytår i børnefamilien.


Bøllen er normalt super kræsen og er ret ligeglad med hvad vi andre spiser og drikker. Stod det til ham, levede han at gulerødder (rå) og mælk. SUK. Så da han ville smagen champagenen, fik han lov til at smage de sidste dråber.

Billen er blevet så stor, så hurtigt.

Håber i alle har haft en, mindst lige så god jul og et godt nytår som vi har. 




søndag den 11. januar 2015

Madplan uge 3

Den kommende uges madplan ser sådan ud:

Hjemmelavet kyllingeburgere
Langtidsstegt oksespidsbryst med mos og sauce
Pitabrød med mini frikadeller og grønt
Små æggekager og gnavegrønt
Ovnstegt kylling med pasta og pesto
Koteletter med rissalat
Rugbrødsmadder og gnavegrønt


torsdag den 8. januar 2015

Frugtnet

Den lille, eller han er egentlig knap så lille, men den mindste i huset er han dog. Han er en selvstændig herre med temmelig meget temperament. Han udviste ret tidligt stor interesse for det vi andre spiste og har aldrig været begejstret for sutteflasken. Så jeg bestilte sådan et frugtnet på nettet og han elsker det. Jeg putter kernerne fra midten af en agurk, moden banan, æble, vindruer, kogt gulerod eller lign i. Det giver gerne lige et par minutter, så mor her også kan nå at spise lidt.


Han er endelig begyndt at sove en smule bedre, så jeg rent faktisk kan nå at skive lidt indlæg og evt. spise frokost. Det er vilde tider her. Men for søren hvor er det skønt lige at kunne trække vejret lidt. Hans humør bliver self. også meget bedre af at han er udhvilet, så nu tror jeg på at det går fremad. Typisk er det jo at ungen bliver nem og sød når mor skal til og tilbage på arbejde, så kan far få alt det sjove. ;em okay, det giver nok også mig lidt mere ro til at være væk fra ham, for shit han har været et stort arbejde. Men lækker det er han dælme.

Frugnettet er fra Nuby og er på ingen måde sponsoreret.

tirsdag den 6. januar 2015

Banankage med marcipan

Havde rester af marcipan og de obligatoriske alt for brune bananer liggende, så tænkte at jeg ville kombinere de to ting og så bage en lækker banankage med marcipan.


Jeg brugte:

200 g. rørsukker
3 æg 
korn fra en vaniljestang
250 g hvedemel
125 g smør
120 g marcipan
1 1/2 tsk bagepulver
3 modne bananer

175 g mørk chokolade til overtræk

Tænd ovnen på 175 grader.

Smelt smørret i en gryde og lad det afkøle. 

Kornene fra vaniljestangen, sukker og æg piskes til en luftig hvid masse. Bagepulver og mel sies i. Bananerne moses med en gaffel og piskes i, sammen med det smeltede smør. Riv marcipanen på et rivejern og pisk kort, dejen skal være luftig.

Fordel dejen i den ønskede form. Jeg brugte en springform med en diameter på 25 cm. Kagen bages ved 175 grader i ca 50 min. Stik en kødnål i midten og tjek om der er dej på nålen, er der det er den ikke færdig :)

Når kagen er helt kold smeltes chokoladen over vandbad og fordeles over kagen.

søndag den 4. januar 2015

Madplan uge 2

Så er det op på madplans-hesten efter et par uger med and, flæskesteg, røget ål osv.

Jeg var totalt tom for ideer da jeg skulle lave planen, synes bare vi har spist så meget og at mad bare generelt har fyldt en del de sidste uger. Men mad skal vi jo ha, så her er hvad jeg kom frem til. Planen bager præg af at køleskab og fryser skal tømmes for de sidste julerester og hvad der ellers er.

Hjemmelavet burgere med det hele.
Medisterpølse på rugbrød med surt og gnave grønt.
Biksemad.
Hjemmelavet pizza med lufttørret skinke og ruccola.
Hakkebøffer svøbt i bacon, ovnkartofler, flødetomatsauce og grøn salat.
Bøffer af svinemørbrad med spinat og ricotta tortellini.
Pasta med kødsauce.