søndag den 14. december 2014

De bedste havregrynskugler

Endelig fik jeg armene fri til at lave lidt jule godter. Det blev til disse super lækre luksus havregrynskugler, som vi bare alle elsker. Bøllen kan næsten ikke holde til at han ikke må spise dem allesammen på en gang.

Du skal bruge:

250 g. marcipan
160 g. havregryn
110 g. blødt smør - rigtig smør
4 spsk kold stærk kaffe
10 spsk flormelis
4 spsk usødet kakao pulver
Korn af en vaniljestang

Jeg smed det hele i min kitchen aid og så fik det ellers en ordentlig tur. Måske er det nødvendigt med flere havregryn, men smag massen til.

Herefter trilles der små kugler, af ca. 8 g., og de trilles i kokos eller perlesukker. Opbevares i køleskab.


lørdag den 13. december 2014

Madplan uge 51

Julen nærmer sig med hastige skridt og lidt jul er der da også på menuen i den kommende uge.

Juleskinke med grønlangkål og kartofler - nok til to dage
Hjemmelavede burgere
Ovnstegt kylling med råkost
Risret med oksekød
Skinkeschnitzler med grøn salat
Svinemørbrad svøbt i bacon, grøntsager bagt i ovnen og flødetomatsauce



onsdag den 10. december 2014

Juletid = dadler

Jeg kan godt lide dadler. Hvis de er store og saftige... Det lyder NÆSTE frækt ikke?? Men altså jeg plejer at købe disse. De er lidt dyre, med de er dælme lækre.


mandag den 8. december 2014

Madplan uge 50

Så er madplanen klar til den kommende uge. Fredag står den på julefrokost, så der er kun 6 retter i denne uge.

Kogt skinke med flødekartofler og grøn salat
Taco salat
Tortellini med skinke og ost, dertil flødetomatsauce, hvidløgsflutes og gnavegrønt
Risret med oksekød og grønt
Ribbenssteg med det hele
Frikadeller med kold kartoffelsalat og gnavegrønt







søndag den 30. november 2014

Madplan uge 49

Hold da op tiden den løber afsted. Jeg når intet med sådan et lille ørebarn som Billen. Her havde jeg drømt om en barsel hvor der skulle bages og eksperimenteres. Nå men, det må komme senere. Han vil vel ikke ligge på min arm for evigt. På et eller andet tidspunkt bliver han alligevel for tung :p

Den kommende uge, ser sådan ud:

Risengrød - det er vel den første uge i december :)
Hjemmelavede burgere
Karbonader med kogte ærter, kartofler og smørsauce
Langtids braiseret nakkefilet med grøntsager stegt i ovn. Hertil kartoffelmos. - nok til 2 dage
Fiskefilet på rugbrød
Ovnstegte kyllingelår, stegt på en bund af grøntsager.


torsdag den 27. november 2014

Årets kalenderlys

Så fik jeg lige to sekunder til at smide dette års kalenderlys sammen.

Det er helt simpelt, mos, svampe udskåret af træ og stofbånd, ligeledes med svampe(begge købt i Rema1000) og lys. Glasset er købt i Søstrene Greene til sølle 18,80 kr.

søndag den 23. november 2014

Madplan uge 48

Endnu en uge med sygt barn. Denne gang var det Bøllen :( men nu ser det ud til at alle er i bedring, endelig.

Næste uges madplan ser således ud:

Biksemad
Risret med oksekød og grøntsager
Medisterpølse med ris og grønkål
Svinemørbrad med flødetomatsauce og grøntsager stegt i ovn
Ovnstegt kylling på grønt
Grydestegt oksesteg med bearnaisesauce, grønne bønner og ovnstegte kartofler. Nok til to dage.




tirsdag den 18. november 2014

Madplan uge 47

Hooold nu op sidste uge trak tænder ud. Den lille Bille var syg og kom på penicillin og den store navngivningsfest skulle stå Søndag. Jeg var temmelig presset. Så derfor blev bloggen lige ned prioriteret i sidste uge. Men her er madplanen for denne uge.

Medister med ovn stegte grøntsager
Taco salat
Hjemmelavede burgere
Ovnstegt kylling med grønt
Pasta med kødsauce
Risengrød
Fiskefiletter på rugbrød




tirsdag den 4. november 2014

Nem pastaret med fløde/tomat sauce.

´

Du skal bruge:

Et mellemstort løg
2 fed hvidløg
En bakke champignon
En bakke skinestrimler
En ds. flåede, hakkede tomater
En cremefine madlavningsfløde eller en kvart l. piskefløde, alt efter din samvittighed ;)
Basilikum
Oregano
Salt
Peber

Champignon rengøres og skæres i skiver. Løg skæres i tern og sauteres på panden, champignon kommes på panden og steges med til de er blevet bløde. Skinke og de flåede, hakkede tomater kommes på. Tilsæt fløden. Tilsæt de pressede fed hvidløg. Smag til med krydderier.

Serveres med pasta og evt. brød. Frisk pasta er at foretrække.


søndag den 2. november 2014

Dengang vi købte noget i ILVA...

Update: http://strawberryonion.blogspot.dk/2015/02/dengang-vi-kbte-noget-i-ilva-vol-2.html?m=1

.. ja, dengang. For det føles som en laaang og sej kamp. Faktisk vil jeg kalde det en farce. Lige nu har jeg det sådan, at jeg ALDRIG mere handler i ILVA og det er jeg faktisk lidt træt af, for de har mange varer jeg godt kan lide.

Men her vil jeg prøve at beskrive hvad der egentlig gjorde det til et helvede, at få nye møbler fra ILVA.

Vi havde længe kigget efter nyt spisebord og havde egentlig besluttet, at vi ville have et plankebord. Men så en dag, hvor jeg havde fri fra job, ville jeg lige brænde lidt tid af i ILVA og her stod det - BORDET. Et bord designet af  "Says who" som er en dansk duo der designer møbler i en smuk skandinavisk, moderne stil.  Du kan læser mere om "why wood" her. Jeg var vild med det fra første øjekast. Nu manglede jeg bare at overtale manden. Han var skeptisk, men han faldt også for det og den 22. februar afgav vi ordreren i ILVA Odense. Rigtig sød sælger, som fortalte os alt det vi havde brug for, og mere til. Hende er der ikke en finger at sætte på.

Forventet levering på bordet var uge 11 og stolene uge 19. Elleve ugers leveringstid var godt nok lang tid, men ok, vi var klar til at vente. Vi nåede uge 11, og havde solgt vores spisebord og stole og afventede en opringning fra ILVA. Men vi hørte intet. Nå, jeg ringede til dem, de kunne jo lige ha misset os. Der var bøvl med produktionen så vi fik udskydelse på levering af bordet. Det kan jo ske.

Leveringen bliver udskudt flere gange. Ikke EN gang ringer ILVA til os og informerer os, vi må hver gang ringe og høre om vore bord kommer som aftalt. Allerede her kan vi konstatere, at deres kundeservice er ikke eksisterende. Medarbejderne er, for at sige det lige ud, pisse ligeglade. Ikke en gang har vi fået et "vi beklager" eller "det følger jeg lige op på".

4. april vælger vi at køre i ILVA og snakke med dem, vi har nemlig også besluttet at Bøllen skal have en halvhøj Flexa seng. Vi afgiver bestilling og det ser ud til at sengen kommer rimelig hurtigt.
Sengen leveres d. 23. april og alt er fint, trods elendig brugvejledning og at vi også lige fik leveret andre kunders varer. Men sengen var i hus og Bøllen var glad. Jeg ringer samme dag til ILVA, for at høre hvordan det står til med vores andre varer. Jeg taler med en herre der vist er stedfortræder for varehuschefen. Han lover at følge op på det og vil vende tilbage, for han finder det helt uacceptabelt at vi har ventet så længe. Jeg har endnu ikke hørt fra ham, og jeg kommer nok heller ikke til det.

Jeg må fortsat ringe til ILVA jævnligt for at høre mht. levering. Nu skulle det så komme, den første uge i maj. Skøøønt. Jeg ringer til dem om mandagen, hvor levering skulle ske om tirsdagen. En ualmindelig ubehøvlet medarbejder fortæller, at vi ikke kan få leveret bordet, da der ikke er flere tider tilbage ??????????? WHAT. Jeg forklarede medarbejderen, at det jo var ham jeg snakkede med den foregående uge og han jo fortalte mig at bordet blev leveret tirsdag. Det kendte han slet ikke noget til! Han ville ikke forholde sig til, at leveringen var udskudt 6 gange og at det jo var lidt træls for os. Det kunne slet ikke komme på tale, at vi selv hentede bordet på lageret, ej heller at et andet fragtfirma kunne levere. Sikke en service. Nå, der var ikke andet for end at vente. Vi aftalte så et tidspunkt til levering d. 14. maj 2014 mellem 14 - 17, og vi kunne så få bord og stole leveret samtidig. Endelig kunne vi se en ende på det.

De kom den 14. maj, godt nok en halv time senere end det aftalte tidspunkt, men de kom. Men KUN med bordet. Medarbejderen i ILVA havde ikke fået bestilt levering af stolene. Imponerende. Nå, men dem kunne vi så få leveret d. 20. maj. Igen kunne vi ikke gøre andet end at vente. Nu var jeg jo blevet helt forelsket i det bord, selvom vi flere gange snakkede om at annullere ordren.

Vi gik igang med at samle bordet. Men der var sat gevind i nogle huller, hvor der skulle være trædyvler, så bordet kunne ikke samles! Ejh. Nå vi valgte at udstyre Bøllen med popcorn og delene i bilen, og så mod ILVA. Heldigvis var der en handlekraftig medarbejder, der lige fik trukket gevindet ud, og vi kunne køre hjem og samle bordet. Så sad vi endelig der med vores fine bord og med klapstole, det var et kønt syn. Som kompensation gav han os noget rens og olie til bordet. Han var den første medarbejder der beklagede. Umiddelbart fik jeg opfattelsen af, at han var stedfortræder for varehuschefen.



D. 20. maj få vi leveret stolene, igen er historien den samme, ingen kommunikation fra ILVAs side. Vi må ringe for at høre, hvornår levering vil ske. Vi får pakket stolene ud og flere af dem ligner noget der er samlet af en børnehaveklasse.






Åh, må igen ha fat i ILVA. De vil sende deres syns- og skønsmand ud. Faktisk mener jeg, at han kom samme dag. En rigtig flink ældre herre, som smilede og fik konstateret, at der skulle en ny stol til og at den overskydende lim skulle slibes af. Vi fik en slibeklods og så måtte vi ellers igang. Egentlig imponerende at man skal stå og slibe på sine nye stole, men vi ville bare gerne ha afsluttet det her. Så vi gjorde ikke mere ud af det.

D. 23. juni ringer jeg for at høre, hvornår vi får den nye stol, som skulle erstatte den stol, der var samlet skævt. De fortæller, at vi kan afhente den i butikken d. 26. juni, jeg spørger hvorfor at vi skal ringe hver gang, og om der ikke er en medarbejder der har en så problemfyldt sag som vores, så tingene ligesom følges til dørs. Det fortæller medarbejderen, at det er der ikke endnu. Jeg tør slet ikke tænke på, at nogen oplever flere problemer.

D. 25. juni ringer ILVA til min mand, og fortæller at vi kan afhente stolen d. 26. juni. Endelig er det ILVA der tager kontakten, dog er det så med noget vi allerede ved. Det viser vist meget godt, at der ikke er nogen der har noget som helst overblik over de klagesager de har kørende.

Efter noget tid opdager jeg noget jeg tror er en plet på spisebordet, men jeg vil ikke bruge den rens vi fik, da jeg er gravid og jeg orkede det faktisk ikke. Som de der har læst med ved, var jeg ret skidt i denne graviditet. Jeg prøver at få den af med alm. sæbevand. Den vil ikke gå af. Jeg har ikke overskuddet til at kæmpe med ILVA og manden vil simpelthen ikke mere kamp med ILVA. Han hælder mest til, at lade handlen gå tilbage, men jeg vil så gerne beholde det bord.

Jeg bliver indlagt og sat igang, det var en ret dramatisk fødsel, og jeg var indlagt i flere dage efterfølgende. Vi kommer hjem, og jeg ved jeg skal ha kontaktet ILVA mht. den fejl der er i bordet. Jeg får først kontaktet Ilva d. 5. sept., da der kommer lidt ro på i det lille hjem. ILVA afslår min reklamation, uden at ha set bordet, og uden at have forholdt sig til det jeg skriver. Faktisk virker kundeservicemedarbejderen ret uoplyst, og jeg har virkelig ondt af de kunder som handler i ILVA Odense, og som ikke kender deres ret. Man går vel som udgangspunkt ud fra, at den medarbejder der behandler klager i så stort et firma, ved hvad hun arbejder med. Et lille tip til ILVA og andre der arbejder med forbrugeret: Få læst op på lektien, du ved aldrig om kunden kender sin ret til fulde.

Jeg har valgt at indsætte mail-korrespondancen med ILVA medarbejderen, bla. fordi jeg finder det komisk, at jeg, før ILVA anderkender min reklamation, får tilbudt en økonomisk dekort der er større end det, som jeg får tilbudt, efter de har anerkendt reklamationen. Samt deres meget underlig måde at udregne kompensation på. Jeg synes også det er underligt, at jeg intet svar får på min sidste mail, og at man i det hele taget griber det så uprofessionelt an, i en stor kæde som ILVA.

Mail korrespondance med ILVA

Det ender med at ILVA ringer til min mand, og fortæller, at der bliver leveret et bord d. 1/10.

D. 1/10 - 2014 får vi leveret et nyt spisebord. Der er småfejl ved det, men vi orker ikke mere kontakt med ILVA.



lørdag den 1. november 2014

Madplan uge 45

Medister med grønkål og ris. Hertil gnavegrønt.
Svensk pølseret.
Lasagne med grøn salat og brød.
Grove slagterpølser med grønt bagt i ovnen.
Marineret svinemørbrad med bagte kartofler og grøn salat.
Risengrød.
Hakkebøf med bearnaise, ovnkartofler og grøn salat.




tirsdag den 28. oktober 2014

Blomkålsris

Jeg er ikke så tosset med ris og pasta, selvom det ofte er på menuen herhjemme. Det er mest drengene der gerne vil ha det, så jeg laver det gerne. Men jeg vil hellere noget andet, noget mere smag og bid, det er mere mig.

Så havde jeg hørt om de her blomkålsris og det måtte vi da prøve. Ikke nok med at blomkål jo smager godt, så er det også p.... sundt og især i forhold til ris.


Jeg lavede dem sådan her:

Et stort blomkålshoved rives på det grove rivejern, så det ligner ris. Herefter lynsteges det på en pande eller i en tykbundet gryde. Du kan stege det i lige det din samvittighed tillader ;)

Jeg kom lidt karry, salt og peber ved. Blomkål og karry er rigtig godt sammen. 

Jeg serverede det til kogt hamburgerryg og kogte ærter, dertil smørsauce.

søndag den 26. oktober 2014

Madplan uge 44

Endnu en uge, endnu en madplan.

Pasta med kødsauce, gnavegrønt og flutes.
Hjemmelavet burgere.
Risengrød med smørklat og kanelsukker.
Boller i karry med ris og gnavegrønt.
Koteletter med ærtepure , kogt blomkål og kogte kartofler.
Pastaret med skinke og champignon.
Kyllingefad med grøntsager og ris.



tirsdag den 21. oktober 2014

Bachelor's best - nem pastaret


Her er en nem og velsmagende pastaret. Pastaretten er en vi lavede da vi var unge og sprøde og brugte hele natten på Boogies :p

Du skal bruge:

1 pakke kylling filet eller inderfilet
1 mornaysauce - du bestemmer selv om det skal være den lette eller fuldfede udgave.
1 broccoli
1 rød peber
1 mellemstort løg
2 fed hvidløg
2 store gulerødder

Løg skæres i tern og sauteres på panden, kylling skæres i tern og kommes ned sammen med løg. Når kyllingen er stegt, kommes gulerødder og peberfrugt i tern på panden og mornaysaucen tilsættes. Skru ned til svag varme.

Kog pasta i en gryde. 5 min før servering tilsættes presset hvidløg og broccoli buketter, rør rundt så det hele er dækket af mornaysauce og lad det småsimre til pastaen er færdig.

Velbekomme.

søndag den 19. oktober 2014

Haven blev lige tryllet lidt om


Da vi overtog huset var der et stort bed med nogle rigtig flotte hortensia, men de fik ikke nok lys og er blevet nogle lange ranglede nogen. Jeg har længe leget med tanken om at flytte dem og i efterårsferien kom mine forældre forbi. Min mor tog Billen og Bøllen. Manden, min far og jeg tog arbejdshandskerne på og gik i haven.


Her kan man se bedet før, med de store hortensia der fylder og er ranglede. Nu ser bedet sådan ud.



De fleste hortensia blev flyttet til et mere solfyldt bed, der før var fyldt med høstanemoner og kristtjørn. Kristtjørnen blev fjernet og høstanemonerne er flyttet, så håber vi de overlever. De skal ellers flyttes om foråret. Men det vigtigste var de gamle hortensia og de skal flyttes nu.






Vi har også plantet to vin, en blå og en grøn. Så håber vi de med tiden vil give en masse lækre druer.

Under stenene er der lagt filt. Bedet er på et stykke vi ikke kommer så tit, så hvis vi kan undgå for meget ukrudt, så er det et plus.


Der var mange hortensia i bedet, så nogen af dem er flyttet til et andet sted i haven, her kan man se hvor ranglet de er. Jeg forudser mange år med beskæring inden de bliver nogle flotte kugler, fyldt med blomster.


Den gamle kristtjørn har lige sneget sig med på billedet :p



Projekt ny havelåge...


Vi havde en gammel og lav smedejernslåge ud til vejen. Den var rigtig træls at åbne og alle kiggede lige ind når vi sad ved spisebordet, så jeg har igennem laaaaaang tid plaget manden om en ny låge. Nu har manden og hans far lige snittet den her til os og jeg ELSKER den. Den er klassisk og fin og lige os. Meget bedre end den gamle.

fredag den 17. oktober 2014

Madplan uge 43

Så må vi vist indse at sommeren har givet helt slip og efteråret banker derud af. Bøllen er ikke vild med suppe, desværre, så vi må finde på noget andet efterårs mad. Kom endelig med jeres bud på hverdags mad,

Pasta med kødsauce
Kyllingelår med grøn salat og flutes
Hamburgerryg med blomkålsris, kogte gulerødder og smørsauce
Koteletter med svampesauce, grønne bønner og ris
Hakkebøffer med ovnkartofler, pebersauce og gnavegrønt
Andebryster med ovnbagte rodfrugter
Risret med hakket svinekød




mandag den 13. oktober 2014

Pandekage muffins

Det er egentlig lidt misvisende at jeg kalder dem det, for de minder om en blanding mellem vandbakkelser og pandekager. Men hyggelige, og utrolig nemme, det er de.



200 g mel
knsp salt
2,5 dl mælk
1 knsp bagepulver
3 æg
2 tsk vaniljesukker
1 spsk smør

Bland alle de tørre ingridienser og tilsæt mælk, æg og smør. Piskes godt igennem, til det er en luftig masse.

Massen fordeles i muffinsforme og bager i ca 10 - 15 min i en 250 grader varm ovn. Herefter skrues ned til 175 grader og de bages i ca 20 min. men hold øje med dem og tjek om de er færdige før.

Jeg bagte dem i mini muffinsforme og afkortede bagetiden. Jeg skruede ned da de begyndte at få farve i kanten.

Jeg vil snart prøve at eksperimentere med opskriften. Måske komme marcipan eller et stykke chokolade ned i, inden bagning. Det er bestemt en opskrift med muligheder :D

Vi serverede dem drysset med florsukker og så med chokolade sauce til.


søndag den 12. oktober 2014

Madplan uge 42

Efteråret og ferien har sneget sig ind på os og butikkerne flyder allerede over med julevarer. Derfor fik vi lyst til at skulle ha lidt jule-agtigt mad i næste uge.

Gammeldags flæskesteg med det hele.
Ovnstegt kylling med pommes frites og agurkesalat. Hertil gnavegrønt.
Risengrød
Laksefileter med kogte kartofler, hollandaise sauce og grønt.
Pulled beef burgere.
Stegt flæsk, kartofler og persillesauce. Hertil råkost.
Medister med grønkål og ris.




lørdag den 4. oktober 2014

Madplan uge 41

Så er der endnu en uge og endnu en madplan :)

Hotdogs med det hele.
Bachelor's best, en pasta ret.
Karbonader med kartofler, kogte grøntsager og smørsauce.
Pasta og kødsauce, gnavegrønt og flutes.
Hjemmelavede brugere.
Lakse fileter med hollandaise og kartofler. Hertil grøn salat.
Æggekage med det hele.





onsdag den 1. oktober 2014

Madplan uge 40





Ovnstegt kylling med pastasalat.
Pulled pork burgere.
Hakkebøf med kartofler, brun sauce og bløde løg. Hertil gnavegrønt.
Taco salat.
Fiskepinde, rejer og rugbrød. Hertil gnavegrønt.
Æggekage med det hele.
Pandepølser, kold kartoffelsalat og grøn salat.


onsdag den 24. september 2014

Gulerodssuppe




Bøllen havde bestilt gulerodssuppe i denne uge. Så det skulle vi da ha, endelig foreslog han noget andet. Han kan nemlig godt være lidt svær med det med mad. Han vil helst bare spise grøntsager, i rå udgave.

Jeg lavede suppe sådan her:

10 mellemstore gulrødder uden skræl.
2 mellemstore kartofler.
1 alm. rødløg.
1 porre.
1 stort fed hvidløg.
2 laurbærblade.
1 knsp chiliflager.
1 boullionterning, kylling.
1 l vand.
1 dl. piskefløde.

Alle grøntsager ordnes og skæres  ud i passende størrelse og brunes let i en stor gryde. Kom vand og bouillonterning i og lad koge til alt er godt mørt. Tag laurbærbladende op og blend, sørg for at der ikke er flere grøntsags stykker tilbage. Jeg brugte en stavblender, men en alm. blender kan sagtens bruges. Kom fløden i og rør rundt til det er jævnt og let kogende. Smag til med salt og peber. 

Jeg serverede med baconknas og brød.

Og ikke et ord om at barnet ikke ville spise det alligevel. Men det smagte super lækkert, synes vi andre :p


tirsdag den 23. september 2014

Endnu mere skyr


Jeg er blevet helt vild med Thises skyr. Den her med mango er nok min favorit. Prøvede en med jordbær og knas på toppen den anden dag, den var jeg ikke vild med. Overvejede faktisk at smide den lige i skraldespanden, men fik den dog spist.

søndag den 21. september 2014

Madplan uge 39

Endnu en madplan.

Vores aftensmad bærer temmelig meget præg af at vi har en 2 mdr gammel dreng, der bestemt ikke vil sove medmindre vi kører i vognen. Så maden skal kunne passe sig selv rimelig meget, eller være hurtig at lave.

Taco salat.
Fiskepinde med pommes frites og gnavegrønt.
Ovnstegt kylling med salat og bulgur.
Hjemmelavet burger.
Medister med lynstegt grønkål og kartofler.
Gulerodssuppe med bacon og brød.
Kyllingefilet med flødetomat sauce, ovnkartofler og grøn salat.





onsdag den 17. september 2014

Hindbær tiramisu




Jeg elsker, elsker, ELSKER tiramisu. Så da jeg så en opskrift på hindbær tiramisu måtte den jo prøves. Tiramisu er godt, hindbær er godt.

Min version er sådan:

300 g frosne hindbær
3 spsk. sukker
1 vaniljestang
1 dl marsala
1 dl vand
250 g. mascarpone
4 past. æggeblommer
3 past. æggehvider
100 g. flormelis (har du ikke flormelis, kan alm. sukker sagtens bruges.
2 dl piskefløde
1,5 pakke ladyfingers

Tag kornene ud af vaniljestangen. Kornene skal du bruge til cremen.

Den tomme vaniljestang kommes i en gryde med 1 dl. vand, 300 g. hindbær og 3 spsk. sukker. Blandingen bringes i kog, det skal lige op og koge i min 1 minut. Lad det herefter køle lidt. Når massen er kold kommes det gennem en sigte så vi får stangen og hindbærkernerne fra. Hindbærmassen blandes med 1 dl. marsala.

Så skal selve cremen laves.

4 past. æggeblommer piskes hvidt med 100 g. flormelis (eller sukker). Kom mascarponen i og pisk til det er blandet helt. I en anden skål piske gløden til en let skum og i en 3. skål piskes hviderne stive. Vend flødeskummet i mascarponemassen. Til sidst vendes de stiver hvider forsigtigt i.

Så skal tiramisuen samles. 

Ladyfingersne vendes i hindbærmassen og og ligges i et lag. Det er vigtigt at vende en ladyfinger ad gangen, de må ikke ligge og søbe. Så bliver det noget sjask. Ovenpå kommes et lag mascarpone creme. Så endnu et lag røde ladyfingers og sådan fortsættes til man har tre lag.

Tiramisuen sættes i køleskabet i min 5 timer. Jeg foretrækker til næste dag.

Pynt med friske bær eller lidt af hindbær massen. Lidt revet mørk chokolade på toppen er også lækkert.

Den er lækker, meeen jeg foretrækker den klassiske tiramisu som jeg har lavet her.