søndag den 13. maj 2012

Sommerkage

Jeg elsker denne kage. Det er en kage min søster plejer at lave på hendes fødselsdag. Den er perfekt svampet, frisk og ekstremt nem at lave. Kagen bliver marengs agtig på overfladen og svampet i midten.

3 æg
240 gram sukker
150 gram mel
300 gram bær eller frugt.

Man kan med fordel komme reven marcipan i dejen (jeg plejer at bruge 100 gram og så kun 200 gram sukker). Hvis man ønsker en luksus udgave af kagen.

Æg og sukker piskes hvidligt og skummende, mel røres i. Dejen hældes i en smurt springform (jeg kommer bagepapir på bunden). Bærrene drysses over og kagen bages ved 175 grader i ca. 40 min. Stik i kagen og tjek om den er færdig, jeg har flere gange oplevet at den skulle have længere.


Kun fantasien sætter grænser, man kan drysse nødder over og bruge lige de bær eller frugt man bedst kan lide. Bruges der frugt på dåse vil jeg anbefale at man sætter dem i en si natten over, så man kommer af med mest mulig væske. Rabarber kan varmt anbefales til denne kage.


En udgave med hindbær.


En udgave med syltede pærer.


Udgaven med hindbær.



Server kagen med is, flødeskum eller creme fraiche.




6 kommentarer:

  1. Hvor ser den skøn ud - den skal helt klart afprøves snarest:-)

    Mange hilsner fra

    Anne.

    SvarSlet
  2. Hvis man vælger at lave den med rabarber... er det så bare frisk fra haven, eller skal der gøres noget ved dem først?

    Er ik så ferm udi det med at bage :P

    SvarSlet
  3. Hej Litzy

    Det er bare helt rå og frisk. De skal bare lige vaskes og skæres ud ;)

    God bagelyst.

    SvarSlet
  4. En skøn kage ---
    Er der nogen erfaring med brug af frosne bær i dejen ??
    Er der nogen erfaring med brug af f.eks. lidt likør i dejen ??
    Hilsen Ole --- 21 juli 2013 11:45

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ole

      Jeg har ikke selv brugt frosne bær, ej heller likør. Men jeg tænker at de frosne bær sagtens vil kunne gå an. Men med likøren er jeg bare bange for at den bliver for våd.

      God bagelyst :)

      Slet
  5. Kan denne kage bages dagen før?

    SvarSlet