tirsdag den 30. juni 2015

Madplan uge 27


Madplan uge 26


mandag den 15. juni 2015

Minecraft kage..

Bøllen er blevet 5 år!!! wow det gik stærkt...

Som altid var den lille herre krævende med sine kager og viste mig for lang tid siden at han ønskede kagen der er i Minecraft spillet, den skulle serveres til familie fødselsdagen og når vennerne kom til fødselsdag, så skulle de have et Minecraft landskab i kage. Javel ja, så måtte faderen og jeg i tænkeboksen. 

Resultatet blev disse to kager:

Kagen fra spillet

Kagen fra spillet består af gulerodskage efter denne opskrift, og så et marcipan låge fra Odense marcipan, skåret til.

Minecraft landskab

Landskabet består af hjemmelavet vingummi, RKT og chokoladekage. Græsset er indfarvet smørcreme, tyllet på med græstyl. Figurene er købt.

Vandet havde vi vores bøvl med, vi testede flere ting, men intet blev rigtig godt. Så istedet valgte vi at støbe af hjemmelavet vingummi. Vi brugte en firkantet, justerbar bageform til at skabe kanten. For at forhindre det i at løbe ud og slippe kanten nemt, kom vi bagepapir om formen og fondant rundt i kanten på ydersiden. RKT var den anden kant.


Opskriften på vandet (hjemmelavet vingummi)

150 g sukker
2 tsk kartoffelmel
2 tsk citronsyre
4 dl blandet hyldeblomst saft
1 tsk blå frugt farve
22 blade husblas

Husblas udblødes i koldt vand. Sukker, citronsyre, kartoffelmel og hyldeblomst saft blandes i en gryde. Varm blandingen op mens du rører i gryden, til sukkeret er smeltet. Tag gryden af varmen. Kom frugt farve i. Husblassen skal dryppes godt af, evt i en køkkensi og kommes i den varme masse.

For at undgå at for meget løb sammen med RKT, rørte vi i gryden til det begyndte at stivne. Pas på, for pludselig går det stærkt. Vi kom gryden i isbad for at fremskynde processen. Det begynder at stivne ved nogen og 20 grader. Når det begyndte at stivne hældte vi det forsigtigt i formen. 

Vandet blev lavet torsdag, for at være sikker på at det var stivnet ordentligt. Kagen blev serveret søndag. Egentlig behøvede det kun at stivne i et enkelt døgn. 

Opskrift på RKT (eller Rice Krispies Treat)

250 g skumfiduser
100 g smør (rigtig smør)
175 Rice Krispies

Smør smeltes i en gryde, skumfiduser smeltes i smørret. Er skumfiduserne store, så klip dem i mindre stykker. Når det hele er smeltet kommes Rice Krispies i. Rør rundt til det er blandet godt. Det kan nu formes, som det man nu skal bruge det til. Det er lidt varmt og lidt koldt vand på fingerne hjælper det med at slippe.

Jeg kom det i en firkantet form og skar det efterfølgende til, så det passe med de proportioner det skulle være.

Jeg har tidligere lavet en tippi af RKT







Bloggen fremover..

Som i måske har læst før, så har jeg haft store problemer med at få bloggen til at fungere fra min mobil. Det er simpelthen Så irriterende og har gjort det umuligt for mig at få madplan ind de sidste uger.

Min stationære computer er stort set aldrig tændt, da ham den lille er ørebarn og derfor kræver ret meget opmærksomhed :p

Derfor vil madplanen fremover komme på min instagram og på min Facebook side, så ønsker du madplanen, så følg mig på et af de to medier. Dog vil jeg senere dele billedet her på bloggen. På instagram hedder jeg StrawberryOnion, ligesom på Facebook.

Her er et link til min Facebook side: https://www.facebook.com/pages/StrawberryOnion/562938160405401?ref=hl


Håber i stadig vil følge med.


Når ens kaffe viser kærlighed <3