lørdag den 30. marts 2013

Tips og tricks nr. 1 - at koge æg

Jeg vil fremover skrive lidt forskellige tips og tricks, husgeråd, eller hvad i nu vil kalde det :) Jeg kalder det tips og tricks :)

Når jeg koger æg, kommer jeg en sjat eddike i kogevandet. Det gør at hvis ægget flækker, så flyder det ikke ud i vandet.

fredag den 29. marts 2013

En lidt sundere smørsauce

Her til aften fik vi karbonader med kogte kartofler, gulerødder og blomkål. Dertil hører sig jo en smørsauce, men det er ikke videre sundt. For nogen tid siden så jeg hvordan min kære svigermor gør, den metode har jeg så arbejdet lidt videre med :)

Jeg koger gulerødder og kartofler i samme gryde, sammen med 1/2 tsk. tørret timian. Smør skæres i små tern og kommes i den skål smørsaucen skal serveres i. Når kartoflerne er ved at være færdige tager jeg en del af kogevandet af og koger op i en gryde. Så hælder jeg lidt på og lader smørret smelte langsomt. Gryden kommer jeg tilbage på blusset. Når smørret er smeltet, eller næsten smeltet kommer jeg mere vand i. Jeg laver cirka 50/50. Det smager som ren smørsauce og det ligner ren smørsauce, bare lidt sundere ;)


søndag den 10. marts 2013

Cupcake med overraskelse

Disse cupcakes er sjove, rigtig festlige og ikke svære at lave.



Der bliver til 12 cupcakes.

Først lavede jeg en farvet mandelbund.

2 æg, der deles i blommer og hvider
60 g sukker
25 g mel
25 g mandelmel
8 g kartoffelmel
1/2 tsk bagepulver
1/2 dl mælk

Hviderne piskes stive i en skål for sig. Blommer og sukker piskes hvidt og luftigt. Rød pastafarve, eller ønsket farves røres i. Mandelmel røres i æggeblomme massen. Mel, kartoffelmel og bagepulver sigtes i og røres sammen. Mælken tilsættes. De stive hvider vendes forsigtigt i massen. Bages i en lille form.

Når bunden er færdig, kan man med en udstikker lave den ønskede facon. Jeg brugte et hjerte.


Til selve cupcaken brugte jeg denne opskrift:


Tænd ovnen på 180 grader.


165 g mel

1 tsk bagepulver
220 g sukker
30 g kakaopulver
2 æg
1,7 dl mælk
125 g. smør, smeltet

Æg og sukker piskes hvidt og luftigt. Mel, bagepulver og kakaopulver sigtes i en skål. Mælk og smeltet smør tilsættes under omrøring.


En lille smule dej kommes i bunden af hver muffin form. Et hjerte (eller hvad i nu har stukket ud) kommes ned i formen og der hældes dej over. Det er vigtigt at hjertet kommer helt ned til bunden, ellers kan det flyde ovenpå, når kagerne bages. Bages i 15 - 18 min.


Som frosting har jeg brugt en pakke smør (RIGTIG SMØR) og 1 pakke Philadelphia, saften fra en lime og sukker til jeg synes det var tilpas. Jeg kan godt lide at frostingen er til den syrlige side, det giver et godt spil til den søde kage.




onsdag den 6. marts 2013

Aftensmad

I dag skulle det gå hurtigt og ikke kræve den store indsats fra mig.
Jeg havde kylling, porre og en sjat fløde i køleskabet. Kyllingefiletterne kom jeg i et ildfast fad, ind i ovnen og tændte den på 200 grader. Satte en gryde over med rigeligt vand, til at koge pasta i. I en gryde stegte jeg forsigtigt 2 porrer, skåret i skiver. Da de var blanke tilsatte jeg en håndfuld frosne ærter og et stort fed hakket hvidløg. Kom en sjat mælk ved og lod det koge lidt. Herefter blendede jeg det, det fik sådan en fin sart grøn farve. For at runde smagen af kom jeg en sjat fløde i og smagte til med salt og peber. Det smagte virkelig lækkert og er en af vores nye pasta farvoritter.