søndag den 28. juli 2013

Sommermos med pandestegt spidskål


Jeg laver ofte det jeg kalder sommermos. Når kartoflerne ikke er helt friske, så går det sjove lidt af dem. Vi spiser ikke ret mange kogte kartofler, men vil gerne have dem i andre udgaver.

Min mos starter ud som alm. kartoffelmos, dog tilsætter jeg et par fed hvidløg og gulerødder skåret i mindre stykker. Når de er kogte kommer jeg lidt smør og lidt mælk i gyden og moser det groft med et piskeris. Herefter er det kun fantasien der sætter grænser, I dag kom jeg ærter, som jeg lige havde tøet op med kogende vand, masser af persille og friskkværnet peber. Ellers kommer jeg gerne friskrevet parmesan og timian i, det er helt afhængig af tilbehør og lyst.

Dertil serverede jeg spidskål i tynde strimler, steg på panden med et sort løg. Smagt til med en sjat fløde, salt og peber. Af kød fik vi medister :)

lørdag den 27. juli 2013

Hot summer..

Helt ærligt jeg gider simpelthen ikke så og eksperimentere i køkkenet for tiden. Det er aaaaalt for varmt. Så det bliver bare til en hurtig omgang af hvad der nu lige er, og så laver jeg et eller andet godt til Bøllen. Han elsker nuggets, pølser, bruger, medister og lign. Han spiser ikke kartofler, kun pasta og en lille smule ris en gang imellem. Til gengæld er han vild med grøntsager, så på han tallerken er ofte en bred variation af rå grøntsager.

I dag fik vi voksne pandesnask. Ja, det er der en ret der hedder her. Når jeg bare smider noget på panden og hurraaa... og så med ris til.

I dag bestod det af pølser, skåret i små stykker, løg, gulerødder, broccoli, ærter, karry og en sjat mælk. Det smagte rigtig godt og var nemt at lave her i varmen.

I formiddags kørte vi en tur og vi var så heldige at se nogen der høstede, det er bare et hit.


Vi kom også forbi Kerteminde hvor jeg i "Den italienske isbutik" købte in iceblend Classic... uhmmm den var dejlig her i varmen.



mandag den 22. juli 2013

Legehus

For noget tid siden fik vi et legehus af vores naboer, deres unger legede ikke med det mere. Legehuset trængte til en ordentlig omgang.


Vi startede med at ligge nyt tag og male det svenskrødt. 


Så kom der hvide sternbrædder og hvide kanter. Der blev lagt gulv og det blev klodset op.

 Man må ikke sådan bare lige komme ind. Vi må hellere få monteret en ringeklokke.

lørdag den 20. juli 2013

Sommermad...

Åh det er svært i de her varme dage. Men her er lidt af det vi har fået.


Bbq marineret kullingebryst, med hjemmedyrket salat fra haven og majskolbe.


Min all round kylling med hjemmedyrket salat.

Læs mere om min opskrift på all round kylling her http://strawberryonion.blogspot.dk/2013/05/all-round-kylling.html og om hvordan du kan dyrke salat og tomat i krukker, her http://strawberryonion.blogspot.dk/2013/07/salat-i-krukke-og-kkkenhave.html

fredag den 19. juli 2013

Iskaffe deluxe...

Jeg er STOR fan af iskaffe og laver det tit, meget tit, okay hele tiden, her om sommeren. ;)

Her i sidste uge havde jeg alligevel lavet liiidt for meget kaffe, så jeg hældte forsigtigt noget kold kaffe i en isterningepose og smed den i fryseren. Da de var frosne kom jeg dem i blenderen, sammen med lidt vaniljesirup og noget mælk. Serverede dem i fint glas, med 2 dl baileys udover. Mums siger jeg bare.


Skal ud og have fat i nogen isterningebakker med låg, det er alligevel lidt nemmere end posen. Men det fungerede fint.

onsdag den 17. juli 2013

Tips og tricks nr. 7 - Tzatziki

Grækerne laver en fantastisk tzatziki. En græker fortalte mig en gang at hemmeligheden var en lille sjat eddike. Jeg laver tzatziki sådan:

Agurk rives eller skæres i skiver, tern eller hvad man nu foretrækker. Ligger agurken ud på et viskestykke og salter det let, lad det trække et par minutter. Herefter samler jeg viskestykket, så agurken indeni former en bold og vrider så al væden kommer fra.

Græsk yoghurt kommes i en skål, presset hvidløg og peber efter smag, kommes i. Tilsæt en lille sjat eddike, rør rundt og rør herefter agurken ud i yoghurten. Smag til.

mandag den 15. juli 2013

Luksus citronkage, eller citronmåne om man vil...

Jeg eeelsker citrus, især med masser af vanilje. Så det var oplagt at eksperimentere lidt med en citronkage.

Resultatet blev rigtig lækkert og der er dælme ikke meget tilbage. Om det er fordi nogen gæster to fire stykker ved jeg ikke (jeg nævner ingen navne), men populær var den ihvertfald.



120 g. blødt smør
125 g. revet marcipan
130 g. rørsukker
Kornene fra en vaniljestang
4 æg
1 tsk. bagpulver
Revet skal af to citroner
Saft af 1 citron.
140 g. mel

Frosting:

200 g. flødeost
Saft af en citron
Skal af 1 citron flormelis efter smag
Evt. mere vanilje hvis men elsker vanilje ligesom mig :)

Smør, marcipan, sukker, vanilje, citronsaft og reven citronskal piskes til det er en jævn hvid luftig masse. Kom æggene i og pisk, ikke for meget, men til det er blandet godt.  Kom mel og bage pulver i og rør til det er en jævn masse.

Hældes i en smurt bageform, ca. 20 cm. i diameter og bages midt i ovnen ved 190 grader. Jeg tjekkede min efter 25 min. men den skulle lige have lidt mere.

søndag den 14. juli 2013

Salat i krukke og køkkenhave

Vi overtog huset sidste sommer og da vi overtog huset var der ingen køkkenhave. Vi kunne godt tænke os at have bare en lille smule køkkenhave, sådan en overskuelig størrelse der bare indeholdt noget af det vi bedst kan lide. Det er også sjovt for barnet, kaldet Bøllen, at se ting blive plantet og vokse op. Så tidligere gik vi igang med at anlægge et bed i vores knap så kønne baggård. Jeg drømmer om at ændre den baggård til en rigtig hyggelig gårhave med tiden.

Her er lidt billeder af hvordan vi anlagde haven.


Der blev kørt 1 tons plantejord på.


Der blev plantet 18 jordbærplanter, en række gulerødder, 2 rækker løg og en masse ærter.

Til næste år skal vi have flere jordbær, for 18 rækker giver ikke et jævnt, stort udbytte. Ikke nok til at vi løbende kan få en portion jordbær.

Jeg valgte at plante salat i krukke, da vi ikke ville kunne nå at spise en hel række på en gang. Jeg smider løbende frø i, så der hele tiden kommer frisk salat. Det kan virkelig anbefales. Jeg har købt to forskellige sorter, som jeg har blandet. 


Mens vi har været på ferie har min krukketomat virkelig lidt i varmen. Så den fik lige en gang førstehjælp i går. Der er masser af tomater på, så det skal nok gå.


fredag den 12. juli 2013

Dagens projekt afsluttet..

... og med et rigtig godt resultat.

Da vi havde hevet så meget bunddække op som muligt, så gav vi det lige en tur med ukrudtsbrænderen.



og så smed vi to sække pinjebark på.


Jeg er simpelthen så glad for resultatet, hver gang jeg kigger ud i haven har jeg et smil på mine læber :)

Dagens projekt i haven...

Eller rettere, disse dages projekt. For det trækker dælme tænder ud.

Vi har et æbletræ stående ved vores teresse, rundt om æbletræet er der plantet bunddække. Jeg synes det er mega grimt og ligner en rodebutik. Så selv om jeg sikkert fortryder, så er jeg gået igang med at fjerne det. Inden start så det sådan ud.


Med skvadderkål og æbletræs skud. Naboernes katte synes sjovt nok at det er et dejligt sted at gå på toilettet, så vi har jævnligt fjernet ildelugtende efterladenskaber, så jeg skal finde en løsning de ikke gider gå i. Det sidste laaaaange stykke tid har jeg drysset cayennepeber ud i haven, det har været ret effektivt.


Til aften så det sådan ud, næsten halvdelen er væk. Det er ret hårdt for armene og fingrene, så pauser måtte der til. Med iskaffe :)


torsdag den 11. juli 2013

Vanilje sirup

Lige hjemvendt fra ferie, derfor har der været ret så stille. Der var virkelig ringe net, der hvor vi var. Puha man er alligevel ret afhængig af det der net, jeg cravede nyheder, facebook osv. Men nu er vi tilbage og der er fuld gang i projekterne.

Jeg har siden igår haft noget kaffe til at trække i køleskabet, så jeg i dag kunne få iskaffe. Jeg har tidligere skrevet lidt om iskaffe i det her indlæg http://strawberryonion.blogspot.dk/2013/06/iskaffe-som-pa-cafe.html
I min iskaffe elsker jeg vanilje sirup, faktisk elsker jeg vanilje og bruger det over alt hvor jeg kan komme afsted med det. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om vanilje, her http://strawberryonion.blogspot.dk/2012/11/vanilje.html

Til min sirup brugte jeg 3 vaniljestænger, 150 g. sukker og en slat vand. Kog op, køl af og så på flaske. Voila og der er vanilje sirup. Meget nemt og smager drøn godt. Jeg plejer at lade en vaniljestang komme med i den flaske jeg opbevarer siruppen i, så det lige kan få lov at trække liiiidt længere :)


tirsdag den 2. juli 2013

Mmmmhh jordbærgrød...


Jeg kan hermed konstatere at jeg får for lidt frugtgrød. Det er ikke noget jeg har gjort det store i, jeg fik det meget som barn, når jeg var på ferie hos min farmor.

Vi havde nogen frosne bær i fryseren og et eller andet skulle de bruges til.

Kom bare de frosne bær i en gryde, kom lidt vand og sukker ved og lod det stå og simre lige så stille på komfuret. Hvis det er for tyndt kan man tykne det med maizena. MUMS