Den her suppe er inspireret af en ret man kunne få på Franck A i Odense, for snart maaaange år siden. Den er frisk, let stærk, mættende og anderledes på samme tid.
Man skal bruge:
3 lime, både skal og saft
1 citrongræs (kan udelades)
2 skalotteløg
3 fed hvidløg
Frisk chili efter smag, finthakket
1/2 l. fløde
1 ds. kokosmælk
Smør til at sautere løg og hvidløg i
200 - 300 g. tigerrejer, kæmperejer eller lign.
Skalotteløg og hvidløg hakkes fint og sauteres i smør i en tykbundet gryde.Det er vigtigt at det ikke bliver brunet. Skallen af de tre lime kommes i og der røres rundt. Finthakket chili eller chiliflager kommes i. Tilsæt kokosmælk og fløde. Giv citrongræsset et ordentligt gak med en grydeske og kom det i suppen. Suppen bringes i kog.
Smag til med limesaft, salt og peber, evt. mere chili. Citrongræs fjernes inden servering.
Rejerne steges af på en pande og tilsættes suppen inden servering.
Jeg servedes oversized hvidløgscroutoner til.