onsdag den 1. juli 2015

Kløverboller

Disse lækre boller lavede jeg da vi i weekenden skulle have gæster til fødselsdag. Bollerne pynter fint på bordet, men ikke nok med det, de smager rigtig godt og har en god krumme.


Ca. 24 styk

1 1/2 dl mælk
2 tsk fint salt
125 gram smør - rigtig smør
4 dl lunken vand
1 pk gær
1/2 tsk kardemomme (kan udelades)
800 g mel ca.

2 tsk smeltet smør til pensling



Mælk, salt og smør kommer i en grydes og lunes til smørret er smeltet. Gæren røres ud i lunken vand og mælkeblandingen tilsættes. Mel kommes i lidt ad gangen, kom mel i til din dej er smidig. Det kan være at der skal mere eller mindre mel i. Alt afhængig af melet og om man bruge maskine eller håndælter. Det skal mel i til dejen let slipper underlaget.

Lad dejen hæve i 20 min. 

Tænd ovenen på 200 grader.

Bollerne bages i en smurt muffinsplade, så de holder den fine form. I min plade er der plads til 12 og jeg bagte to plader. Ud af ovenstående lavede jeg 72 små boller, kom 3 i hver hul og lod dem hæve til ca. dobbelt størrelse.

Bages i 12 min, hvorefter de tages ud og pensles forsigtigt med det smeltede smør. Bag bollerne yderligere 3 min, eller til de lyder hult hvis du banker dem i bunden.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar