søndag den 14. juli 2013

Salat i krukke og køkkenhave

Vi overtog huset sidste sommer og da vi overtog huset var der ingen køkkenhave. Vi kunne godt tænke os at have bare en lille smule køkkenhave, sådan en overskuelig størrelse der bare indeholdt noget af det vi bedst kan lide. Det er også sjovt for barnet, kaldet Bøllen, at se ting blive plantet og vokse op. Så tidligere gik vi igang med at anlægge et bed i vores knap så kønne baggård. Jeg drømmer om at ændre den baggård til en rigtig hyggelig gårhave med tiden.

Her er lidt billeder af hvordan vi anlagde haven.


Der blev kørt 1 tons plantejord på.


Der blev plantet 18 jordbærplanter, en række gulerødder, 2 rækker løg og en masse ærter.

Til næste år skal vi have flere jordbær, for 18 rækker giver ikke et jævnt, stort udbytte. Ikke nok til at vi løbende kan få en portion jordbær.

Jeg valgte at plante salat i krukke, da vi ikke ville kunne nå at spise en hel række på en gang. Jeg smider løbende frø i, så der hele tiden kommer frisk salat. Det kan virkelig anbefales. Jeg har købt to forskellige sorter, som jeg har blandet. 


Mens vi har været på ferie har min krukketomat virkelig lidt i varmen. Så den fik lige en gang førstehjælp i går. Der er masser af tomater på, så det skal nok gå.


fredag den 12. juli 2013

Dagens projekt afsluttet..

... og med et rigtig godt resultat.

Da vi havde hevet så meget bunddække op som muligt, så gav vi det lige en tur med ukrudtsbrænderen.



og så smed vi to sække pinjebark på.


Jeg er simpelthen så glad for resultatet, hver gang jeg kigger ud i haven har jeg et smil på mine læber :)

Dagens projekt i haven...

Eller rettere, disse dages projekt. For det trækker dælme tænder ud.

Vi har et æbletræ stående ved vores teresse, rundt om æbletræet er der plantet bunddække. Jeg synes det er mega grimt og ligner en rodebutik. Så selv om jeg sikkert fortryder, så er jeg gået igang med at fjerne det. Inden start så det sådan ud.


Med skvadderkål og æbletræs skud. Naboernes katte synes sjovt nok at det er et dejligt sted at gå på toilettet, så vi har jævnligt fjernet ildelugtende efterladenskaber, så jeg skal finde en løsning de ikke gider gå i. Det sidste laaaaange stykke tid har jeg drysset cayennepeber ud i haven, det har været ret effektivt.


Til aften så det sådan ud, næsten halvdelen er væk. Det er ret hårdt for armene og fingrene, så pauser måtte der til. Med iskaffe :)


torsdag den 11. juli 2013

Vanilje sirup

Lige hjemvendt fra ferie, derfor har der været ret så stille. Der var virkelig ringe net, der hvor vi var. Puha man er alligevel ret afhængig af det der net, jeg cravede nyheder, facebook osv. Men nu er vi tilbage og der er fuld gang i projekterne.

Jeg har siden igår haft noget kaffe til at trække i køleskabet, så jeg i dag kunne få iskaffe. Jeg har tidligere skrevet lidt om iskaffe i det her indlæg http://strawberryonion.blogspot.dk/2013/06/iskaffe-som-pa-cafe.html
I min iskaffe elsker jeg vanilje sirup, faktisk elsker jeg vanilje og bruger det over alt hvor jeg kan komme afsted med det. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om vanilje, her http://strawberryonion.blogspot.dk/2012/11/vanilje.html

Til min sirup brugte jeg 3 vaniljestænger, 150 g. sukker og en slat vand. Kog op, køl af og så på flaske. Voila og der er vanilje sirup. Meget nemt og smager drøn godt. Jeg plejer at lade en vaniljestang komme med i den flaske jeg opbevarer siruppen i, så det lige kan få lov at trække liiiidt længere :)


tirsdag den 2. juli 2013

Mmmmhh jordbærgrød...


Jeg kan hermed konstatere at jeg får for lidt frugtgrød. Det er ikke noget jeg har gjort det store i, jeg fik det meget som barn, når jeg var på ferie hos min farmor.

Vi havde nogen frosne bær i fryseren og et eller andet skulle de bruges til.

Kom bare de frosne bær i en gryde, kom lidt vand og sukker ved og lod det stå og simre lige så stille på komfuret. Hvis det er for tyndt kan man tykne det med maizena. MUMS

søndag den 30. juni 2013

Ny køkkenvægt

I vores familie er vi MEGET glade for Lego, så måtte da eje denne. Vi var i Legoland i går og inde i deres putlet solgte de disse køkkenvægte til 50 kr.


Jeg beholder dog min digitale køkkenvægt, men tænkte den var sjov hvis der var børn med i køkkenet.

torsdag den 27. juni 2013

Igangværende projekter...

Klimaanlægget er ved at være færdig, eller det er færdig og indtil videre er det skøøøønt. Der er et dejligt indeklima og vi er sluppet for de irriterende blæsere på badeværelserne. Jeg har HADET dem lige fra starten. De satte igang lige så snart man tændte lyset, jeg var træt af dem larm, for det synes jeg det var.

Nu har manden taget dem fra og vi kører udelukkende på klimaanlægget. Det er fugtstyrret, så det regulerer sig selv og der er INGEN larm. Vi har fået monteret lyddæmpere, men jeg tænkte; ja, ja, den er god med jer. JEG skal nok kunne høre det. I går da anlægget kørte for første gang sagde jeg da også til manden, jeg kan høre det brummer. Vi måtte lige tjekke om det var det, men det var fandme køleskabet. Det er så lækkert at vi ikke har larm fra det, det var vi lidt nervøse for.

Det er ret skønt at vi nu kan lufte ud, selv om vi ikke er hjemme, det klarer anlægget :) og om vinteren kan vi lufte ud uden varmetab. Glæder mig til at se om man kan se det på varmeregningen :)

Jeg kan virkelig kun give de bedste anbefalinger med på vejen til http://www.comfortventilation.dk/ Der er ellers langt mellem håndværkere der er ordentlige. Her fik vi både en der overholdt alle aftaler, var høflig, ryddede op efter sig og har lavet et godt stykke arbejde til en fair pris. Allan fra Comfortventilation har virkelig knoklet, det må jeg sige. Jeg var faktisk ved at falde ned af stolen da han fredag (eftermiddag endda) kom og spurgte om vi ville have noget imod at han arbejdede lørdag også? og nej da, alle parter var interesseret i at det blev færdig. Så han kom som aftalt ved en 10-11 tiden lørdag formiddag og knoklede en 5-6 timer. Skønt at der er nogen der kan vende alle fordommene.

Vi skal også have efterisoleret, det kommer http://hotpaper.dk/ og gør. Vi skal have 200 millimeter ekstra på, for rørerene må ikke fryse til, så det skal bare klares inden vinter. Mere om det når det sker.

Ellers har jeg prøvet at lave spand-kartofler i år. Man kan stadig nå at lave nogen, hvis man lige har nogen spirrede kartofler eller læggekartofler i overskud.

Det er meget nemt, En spand hvori der borres 3 huller 1-2 cm fra bunden, 10 cm god jord, 3 lægge-kartofler og så fyld op med jord. Vand jævnligt, hvis nødvendigt. Kan spises når de blomstrer/afblomstrer. 

Ellers har barnet fået et legehus. Vores søde naboer var ved at smide deres aflagt ud, istedet blev det så båret over i vores have :)


Vi har malet det og lagt nyt tag på. Sternbrædderne og vindueskanten mangler at blive malet hvid og så skal der bund på og det skal på plads. Så NU må det gerne snart stoppe med at regne.