mandag den 30. september 2013

Madplan

Jeg var så træt af at handle flere gange om ugen og jeg smed SÅ meget mad ud. Så vi besluttede os for at prøve at lave madplan, det har vi nu kørt med i omkring 1 år og jeg ELSKER det. Jeg handler en gang om ugen og så skal jeg ikke tænke mere over det. Skøøønt.
Det tog lige lidt tid at vænne sig til, men nu kører det bare. Vi startede ud med at skrive 21 retter ind i et regneark, ud for hver ret skal jeg alle ingredienser og så lavede jeg en kolonne med varer som altid skulle være i huset, rugbrød, smør, forskellige grøntsager, brød osv.
I starten brugte vi meget arket, Bøllen var knap 2 år og hvad han ville spise var ikke så varieret, men vi kunne variere tilbehøret og nogen gange fik han en frikadelle eller nuggets og vi andre fik det vi nu havde lyst til. Det fungerede. Nu kigger jeg meget i butikkens reklame, for lige at få inspiration og for at se hvad der er på bud. Jeg vil fremover hver uge skrive vores madplan ind, måske andre kan finde lidt inspiration i det. I må meget gerne skrive jeres madplaner i kommentarfeltet, så er det også lidt inspiration til mig :)
Jeg plejer bare at finde på 7 retter og så beslutter jeg mig om aftenen, for hvad morgendagens ret skal være.

Pasta med kødsauce, flutes og gnavegrønt
Mexicosalat. Nuggets til Bøllen
Medister med ovnkartofler og grønt, dertil gnavegrønt
Stegt flæsk med persillesovs, kartofler og råkost
Hjemmelavet burger
Gammeldags oksesteg med kartofler og grøntsager stegt i oven, dertil gnavegrønt
Karbonader med kartofler, gulerods stave og ærtepure.

Kyllingefilet med pastasalat og majskolbe

Salat med kylling

Medister med grov kartoffelmos


Bøllen kan ikke så godt lide tilberedte grøntsager, så vi får ofte gnavegrønt. Gnavegrønt kan være: snackpeber, rå blomkål, rå broccoli, gulerødder, agurker, slik ærter, squash osv.

3 kommentarer:

  1. Dejligt at du vil dele jeres madplaner - det er altid rart at se hvad andre familier finder på ;-) Du kan se vores på tildemad.blogspot.dk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Matilde

      Jeg slår lige et smut forbi. For vi kommer jo også nemt til at køre i det samme og det samme :)

      Slet
  2. Vi, eller jeg, laver også madplaner, det gør altså en lidt travl hverdag, lidt nemmere. Men jeg leder altid efter inspiration til fornyelse af de retter man efterhånden kører igen og igen :) så tak.

    SvarSlet