lørdag den 10. august 2013

Loppe fund

Eller faktisk har jeg klunset mig til denne smukke lampe af Hugo Asmussen. Lampen er guldbelagt og er super flot og i rigtig god stand.
Jeg havde SÅ meget Bjørn Wiinblad stående i gemmerne og kræmmeren var med på en bytter. Det har taget tid at finde den rette skærm, dog er jeg lidt i tvivl om den skal være plisseret i stedet. Men nu får den lige lov til at st i hyggehjørnet i noget tid.

onsdag den 7. august 2013

Ginko Biloba / tempeltræ

Vi har det her sindssyge flotte tempel træ i haven.




Men det er stort, meget stort. Det gør ondt helt ind i hjertet at vi bliver nødt til at beskære det. Igår snakkede jeg med en god veninde der er anlægsgartner, for at høre hvordan vi skal forholde os. Sådan et tempel træ heler ikke som andre træer, åbenbart. Det "bløder" og lukker sig langsom, hvorfor det er meget sårbart overfor svampeangreb. Derfor må vi først beskære det efter løvfald og max. 1/3 af gangen.

Det er bare så smuk, men desværre for voldsom til sådan en villahave. Træet er over 12 meter højt og skygger for meget ind over huset, så noget skal der af.

Men her til efteråret skal det være, hvis vi altså kan nænne det.

søndag den 4. august 2013

Varmt...

Haven har det varmt, den ligner en der godt kunne tænke sig to dages regn :)

Men mine hortensia står rigtig flot, de får så også lidt vand. Jeg synes dog ikke at hovederne er så store i år. Næste år må de få noget gødning eller kompost.


Men i vores udestue har den her snackpeber plante det rigtig godt. Tidligt på sommeren tog jeg et par frø og smed dem i en plastikpose med noget våd, sammenfoldet køkkenrulle. Der gik ikke længe før de spirrede. De to flotteste spirer plantede jeg  i en lille plastik potte. Da de virkelig ikke kunne være det mere stammede jeg dem op og kom dem i en større krukke. Det bliver spændende om den smager godt :)

 Vi har her i weekenden klippet hæk, av mine arme. Men jeg har også lavet en cheesecake, sådan en har jeg aldrig lavet før og til trods for at flere mente at opskriften ikke var god, kastede jeg mig ud i det. Men ja, opskriften var ikke god og cheesecaken blev for blød. Men det betyder vel bare at jeg må prøve igen :p

søndag den 28. juli 2013

Sommermos med pandestegt spidskål


Jeg laver ofte det jeg kalder sommermos. Når kartoflerne ikke er helt friske, så går det sjove lidt af dem. Vi spiser ikke ret mange kogte kartofler, men vil gerne have dem i andre udgaver.

Min mos starter ud som alm. kartoffelmos, dog tilsætter jeg et par fed hvidløg og gulerødder skåret i mindre stykker. Når de er kogte kommer jeg lidt smør og lidt mælk i gyden og moser det groft med et piskeris. Herefter er det kun fantasien der sætter grænser, I dag kom jeg ærter, som jeg lige havde tøet op med kogende vand, masser af persille og friskkværnet peber. Ellers kommer jeg gerne friskrevet parmesan og timian i, det er helt afhængig af tilbehør og lyst.

Dertil serverede jeg spidskål i tynde strimler, steg på panden med et sort løg. Smagt til med en sjat fløde, salt og peber. Af kød fik vi medister :)

lørdag den 27. juli 2013

Hot summer..

Helt ærligt jeg gider simpelthen ikke så og eksperimentere i køkkenet for tiden. Det er aaaaalt for varmt. Så det bliver bare til en hurtig omgang af hvad der nu lige er, og så laver jeg et eller andet godt til Bøllen. Han elsker nuggets, pølser, bruger, medister og lign. Han spiser ikke kartofler, kun pasta og en lille smule ris en gang imellem. Til gengæld er han vild med grøntsager, så på han tallerken er ofte en bred variation af rå grøntsager.

I dag fik vi voksne pandesnask. Ja, det er der en ret der hedder her. Når jeg bare smider noget på panden og hurraaa... og så med ris til.

I dag bestod det af pølser, skåret i små stykker, løg, gulerødder, broccoli, ærter, karry og en sjat mælk. Det smagte rigtig godt og var nemt at lave her i varmen.

I formiddags kørte vi en tur og vi var så heldige at se nogen der høstede, det er bare et hit.


Vi kom også forbi Kerteminde hvor jeg i "Den italienske isbutik" købte in iceblend Classic... uhmmm den var dejlig her i varmen.



mandag den 22. juli 2013

Legehus

For noget tid siden fik vi et legehus af vores naboer, deres unger legede ikke med det mere. Legehuset trængte til en ordentlig omgang.


Vi startede med at ligge nyt tag og male det svenskrødt. 


Så kom der hvide sternbrædder og hvide kanter. Der blev lagt gulv og det blev klodset op.

 Man må ikke sådan bare lige komme ind. Vi må hellere få monteret en ringeklokke.

lørdag den 20. juli 2013

Sommermad...

Åh det er svært i de her varme dage. Men her er lidt af det vi har fået.


Bbq marineret kullingebryst, med hjemmedyrket salat fra haven og majskolbe.


Min all round kylling med hjemmedyrket salat.

Læs mere om min opskrift på all round kylling her http://strawberryonion.blogspot.dk/2013/05/all-round-kylling.html og om hvordan du kan dyrke salat og tomat i krukker, her http://strawberryonion.blogspot.dk/2013/07/salat-i-krukke-og-kkkenhave.html