søndag den 22. december 2013

Risalamande

Jeg laver risalamanden, ingen andre. Det er MIT projekt. For jeg ved lige nøjagtig hvordan JEG vil ha den ;)

Jeg koger en portion risngrød i morgen d. 23., altid af Pama grødris. Bagpå står der hvordan den skal koges. Jeg kommer så en til to vaniljestænger i. Efter jeg har flækket dem og taget kornene ud. Jeg lader vaniljekorn og stænger koge med grøden.

Juleaftens dag smutter jeg en masse mandler og hakker dem groft, selvfølgelig skal der tages en fra, for traditionen med mandelgave, den har vi. Så pisker jeg noget flødeskum og blander forsigtigt flødeskum og mandler i, til det har den helt rigtige konsistens. Jeg putter ikke sukker i, da det slet ikke er nødvendigt.

Til risalamanden serverer vi altid kirsebærsauce fra den gamle fabrik, den er bare bedst :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar