lørdag den 26. december 2015

Juleaften 2015


Vi holdt jul hjemme, helt som vi plejer at gøre. Alle er inviteret og dem der gerne vil komme, må komme. Det er dejlig afslappet og ingen er forpligtiget til noget. I år vi mine forældre her. Så vi var kun 4 voksne og så de to små banditter. Jeg har ikke en ret stor familie, så vi har aldrig de der store juleaftner med 10+ mennesker.

Vi fik alt det traditionelle, and, medister og flæskesteg. Ingen vilde løjer, bare helt klassisk. Vi fik, som de fleste andre, ris ala mande til dessert og min mor fik mandlen, jeg tror jeg har fået den en gang hele mit liv. Men ok, jeg har ført lige lært at spise det. Det er da også noget underligt noget det der ris ala mande. Til mandelgave havde jeg købt en marcipangris og et spil "kaste gris" så var der ligesom noget for alle.


I år var der sparet lidt på glaskuglerne. Ham Billen han er en værre en og tager bestemt ikke et nej for gode varer, så det må vente til han er blevet lidt større og ikke tror at alt der er rundt, er en bold.


Selvfølgelig er der Lego på vores juletræ også. Faktisk går sådan en jul hos os, ret meget op i Lego. manden ønsker, og fik, Lego og Bøllen ligeså. Faktisk fik Bøllen, igen i år, ikke andet end Lego. Selv det sengetøj han fik var med Lego.

Jeg fik en Nespresso DeLongi Lattissima maskine, et Tefal snack collection jern og et par Stine A øreringe. Jeg har lige haft fødselsdag her d. 20, hvor jeg fik en Marc Jacobs taske, en diamantring, et firkantet glasfad, som jeg skal bruge til tiramisu og så tærtefade med løs bund. Jeg har faktisk fået alt på min ønskeseddel, kan man være mere heldig?


Stine A øreringene var fra ungerne og jeg er vil med dem.


onsdag den 23. december 2015

tirsdag den 15. december 2015

Nisse drillerier

Vi har selvfølgelig haft nissen med hjemme fra børnehaven og Bøllen kunne selv aftale med nissen om det skulle være en sød nisse eller en drille nisse. Han havde så aftalt med den, at den skulle drille. Det er klart.

Den har løbet med toiletpapir rundt på hele hans værelse, men den havde også kastet mel i køkkenet og lavet fodspor og "sne" engle i det.



Bøllen synes det er mægtig skægt og elsker bare den her nisse. Normalt gider han ikke sove dyr, bamser osv. men nissen, den skulle putte og hygge, heeele weekenden.

Har i nogen sjove nisse drillerier i ærmet?

Madplan uge 51




mandag den 30. november 2015

Norske klejner

Jeg bryder mig ikke om klejner, som i slet ikke. Min far, der jo er bager og konditor, lavede hver jul klejner, men det har aldrig været noget jeg sukkede efter. De sidste par år har jeg så hørt om de her "Norske" klejner, de har vist slet ikke noget med Norge at gøre, men det er det de kaldes, hvorfor ved jeg ikke. De måtte prøves. Det jeg ikke kan lide ved almindelige klejner er, at de er så kompakte og ja, underlige (i min verden) Jeg havde læst at norske klejner er luftige, så de måtte prøves.

Jeg kastede mig ud i projektet med Bøllen, som nu er 5 1/2 år og elsker alt der rimer på kage.




1 pk gær.
2 æg
500 g. hvede mel.
1 1/2 dl lunken vand.
Revet skal af en øko citron.
1 tsk kardemomme.
100 g. blødt smør.
75 g. sukker

Gæren røres ud i vandet og resten af ingredienserne tilsættes. Dejen skal være blød og smidig, som en bolledej.

Klejnerne koges i palmin. 2 pakker brugte jeg. Palminen skal være 175 grader varm, så er det perfekt. Klejnerne koget et par minutter på hver side og ligges på fedtsugende papir (køkkenrulle) Når de er kolde pyntes de med glasur.

Til glasueren brugte jeg:
250 g. flormelis
Saft af en citron
En lille bitte smule vand
Evt. farve


Jeg lavede halv portion af det hele, da jeg tænker at de er bedst friske. Palminen har jeg gemt i køleskabet til næste weekend, den kan snildt bruges igen. Evt skal den lige gennem en si.