søndag den 28. juli 2013

Sommermos med pandestegt spidskål


Jeg laver ofte det jeg kalder sommermos. Når kartoflerne ikke er helt friske, så går det sjove lidt af dem. Vi spiser ikke ret mange kogte kartofler, men vil gerne have dem i andre udgaver.

Min mos starter ud som alm. kartoffelmos, dog tilsætter jeg et par fed hvidløg og gulerødder skåret i mindre stykker. Når de er kogte kommer jeg lidt smør og lidt mælk i gyden og moser det groft med et piskeris. Herefter er det kun fantasien der sætter grænser, I dag kom jeg ærter, som jeg lige havde tøet op med kogende vand, masser af persille og friskkværnet peber. Ellers kommer jeg gerne friskrevet parmesan og timian i, det er helt afhængig af tilbehør og lyst.

Dertil serverede jeg spidskål i tynde strimler, steg på panden med et sort løg. Smagt til med en sjat fløde, salt og peber. Af kød fik vi medister :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar