tirsdag den 25. juni 2013

En god smørcreme - Chokoladesmørcreme

Har hørt så mange sige at smørcreme smager dårligt og er klamt osv. Jeg er ikke enig, slet ikke enig. det handler om måden man laver den på.

Er der tale om en almindelig hvid smørcreme bruger jeg følgende:

En passende mængde smør, som jeg lader stå ude i stuetemperatur til den er helt blød. Herefter kommer jeg den i min røremaskine, tilsætter korn fra 1 til 2 vaniljestænger, kommer flormelis i efter smag. Jeg bryder mig ikke om at det er hvinene sødt. For at give smørcremen et pift, kommer jeg en sjat citronsaft eller limesaft i. Andre gange blander jeg en pakke Philadelphia i. Jeg laver altid smørcreme på gefuhl, eller det gør jeg når den skal være hvid.

Må den gerne være brun, så er denne SÅ lækker:

8 past. æggeblommer
120 g. flormelis (alm. sukker kan også bruges)
200 g. blødt smør
200 g. smeltet chokolade

Æggeblommer og flormelis/sukker piskes hvidt og skummende, tilsæt den bløde smør og den smeltede chokolade. Rør til cremen er glat og luftig.

Det gode ved denne smørcreme, udover at den smager godt, er at den kan fryses.

2 kommentarer:

  1. Chokoladesmørecremen lyder så lækker. Tror du det vil være godt til at smøre en drømmekage op med eller bliver det noget mærkelig noget??

    SvarSlet
  2. Det tror jeg sagtens du kan. Den smager godt og er nem at arbejde med.

    Held og lykke med projektet :)

    SvarSlet