Til 8 personer.
500 g. Mascarpone
3 pasturiserede æggeblommer (er der 2 i bægeret, så bare tag 4)
3 pasturiserede æggehvider (det samme gælder her, som ovenfor)
5 spsk. sukker - gerne rørsukker
Ca. 25 stk. ladyfingers (Biscoti)
1 kop meget stærk kaffe
Marsala - nok til bare at stænke med
Kakao pulver til drys
Piske æggeblommer og 4 spsk. sukker til det bliver hvidt. Rør mascarponen ud i æggemassen.
Pisk hviderne stive med resten af sukkeret.
Vend hviderne i massen med store luftige tag.
Dyp hurtigt en Biscoti ad gangen i kaffen. VIGTIGT der er tale om et hurtigt dyp, ikke noget med at lade dem ligge og suge. (Som alternativ kan man fordele Biscotierne, i et lag, i et firkantet fad og efterfølgende stænke dem med kaffe.)
Biscotierne lægges i et lag i et firkantet fad - OBS: der skal være til at lave 2 lag.
Stænk med lidt Marsala. Man kan også hælde lidt marsala i kaffen, det er lidt nemmere.
Fordel ca. halvdelen af cremen over biscottierne.
Fortsæt med lag nr. 2 osv.
Efter sidste lag, drys med kakao i en finmasket sigte. Kagen skal stå og trække min 5 timer. Efter min. mening er den bedre hvis den står og trækker ca. 1 døgn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar