tirsdag den 27. oktober 2015

Så skete det....

Bloggen er flyttet og kan fremover finder her.

Jeg håber i vil følge med og være en del af den udvikling jeg håber bloggen vil gennemgå i fremtiden :)


tirsdag den 6. oktober 2015

Jeg er i live :)...



Jo, jo, den er god nok. Jeg er her endnu. Men som i måske har læst, så kæmper jeg en del med teknikken og har mere eller mindre opgivet og har derfor taget en beslutning om at flytte min blog til en anden udbyder. Eller det vil sige, min mand arbejder med det :p det er nemlig sådan at mine tekniske egenskaber, dem har jeg giftet mig til.

Men når bloggen re lanceres vil det være med en medskribent, så der vil være mere nyt på bloggen. Jeg har nemlig konstateret at det med at have ørebarn og så være rigtig aktiv på min blog, det lader sig ikke gøre, desværre. Men jeg nægter at opgive min blog. Når teknikken så ikke længere driller, forhåbentligt, så vil der også komme mere personligt på bloggen, så jeg håber at i stadig følger med og at i fortsat vil gøre det.

Husk at i kan følge med på min facebook, samt på min instagram: StrawberryOnion. Her ligger jeg fortsat madplan op hver uge og jeg deler også andre billeder fra vores hverdag.

mandag den 10. august 2015

Madplan uge 33




Det blødeste nattøj til ungerne :)

Jeg har før skrevet om Krymmel børnetøj her. Jeg er stadig begejstret, både for bukserne og leggins sættet. Det er så blødt. Bøllen elsker at sove i det, så der er købt hjem til vinteren og jeg kan kun anbefale jer at gøre det samme.


Indlægget er ikke sponsoreret eller det der ligner. Jeg deler blot min erfaring med det lækre og billige børnetøj fra Krymmel

onsdag den 1. juli 2015

Kløverboller

Disse lækre boller lavede jeg da vi i weekenden skulle have gæster til fødselsdag. Bollerne pynter fint på bordet, men ikke nok med det, de smager rigtig godt og har en god krumme.


Ca. 24 styk

1 1/2 dl mælk
2 tsk fint salt
125 gram smør - rigtig smør
4 dl lunken vand
1 pk gær
1/2 tsk kardemomme (kan udelades)
800 g mel ca.

2 tsk smeltet smør til pensling



Mælk, salt og smør kommer i en grydes og lunes til smørret er smeltet. Gæren røres ud i lunken vand og mælkeblandingen tilsættes. Mel kommes i lidt ad gangen, kom mel i til din dej er smidig. Det kan være at der skal mere eller mindre mel i. Alt afhængig af melet og om man bruge maskine eller håndælter. Det skal mel i til dejen let slipper underlaget.

Lad dejen hæve i 20 min. 

Tænd ovenen på 200 grader.

Bollerne bages i en smurt muffinsplade, så de holder den fine form. I min plade er der plads til 12 og jeg bagte to plader. Ud af ovenstående lavede jeg 72 små boller, kom 3 i hver hul og lod dem hæve til ca. dobbelt størrelse.

Bages i 12 min, hvorefter de tages ud og pensles forsigtigt med det smeltede smør. Bag bollerne yderligere 3 min, eller til de lyder hult hvis du banker dem i bunden.