Grækerne laver en fantastisk tzatziki. En græker fortalte mig en gang at hemmeligheden var en lille sjat eddike. Jeg laver tzatziki sådan:
Agurk rives eller skæres i skiver, tern eller hvad man nu foretrækker. Ligger agurken ud på et viskestykke og salter det let, lad det trække et par minutter. Herefter samler jeg viskestykket, så agurken indeni former en bold og vrider så al væden kommer fra.
Græsk yoghurt kommes i en skål, presset hvidløg og peber efter smag, kommes i. Tilsæt en lille sjat eddike, rør rundt og rør herefter agurken ud i yoghurten. Smag til.
onsdag den 17. juli 2013
mandag den 15. juli 2013
Luksus citronkage, eller citronmåne om man vil...
Jeg eeelsker citrus, især med masser af vanilje. Så det var oplagt at eksperimentere lidt med en citronkage.
Resultatet blev rigtig lækkert og der er dælme ikke meget tilbage. Om det er fordi nogen gæster to fire stykker ved jeg ikke (jeg nævner ingen navne), men populær var den ihvertfald.
Resultatet blev rigtig lækkert og der er dælme ikke meget tilbage. Om det er fordi nogen gæster to fire stykker ved jeg ikke (jeg nævner ingen navne), men populær var den ihvertfald.
120 g. blødt smør
125 g. revet marcipan
130 g. rørsukker
Kornene fra en vaniljestang
4 æg
1 tsk. bagpulver
Revet skal af to citroner
Saft af 1 citron.
140 g. mel
Frosting:
200 g. flødeost
Saft af en citron
Skal af 1 citron flormelis efter smag
Evt. mere vanilje hvis men elsker vanilje ligesom mig :)
Smør, marcipan, sukker, vanilje, citronsaft og reven citronskal piskes til det er en jævn hvid luftig masse. Kom æggene i og pisk, ikke for meget, men til det er blandet godt. Kom mel og bage pulver i og rør til det er en jævn masse.
Hældes i en smurt bageform, ca. 20 cm. i diameter og bages midt i ovnen ved 190 grader. Jeg tjekkede min efter 25 min. men den skulle lige have lidt mere.
søndag den 14. juli 2013
Salat i krukke og køkkenhave
Vi overtog huset sidste sommer og da vi overtog huset var der ingen køkkenhave. Vi kunne godt tænke os at have bare en lille smule køkkenhave, sådan en overskuelig størrelse der bare indeholdt noget af det vi bedst kan lide. Det er også sjovt for barnet, kaldet Bøllen, at se ting blive plantet og vokse op. Så tidligere gik vi igang med at anlægge et bed i vores knap så kønne baggård. Jeg drømmer om at ændre den baggård til en rigtig hyggelig gårhave med tiden.
Her er lidt billeder af hvordan vi anlagde haven.
Her er lidt billeder af hvordan vi anlagde haven.
Der blev kørt 1 tons plantejord på.
Der blev plantet 18 jordbærplanter, en række gulerødder, 2 rækker løg og en masse ærter.
Til næste år skal vi have flere jordbær, for 18 rækker giver ikke et jævnt, stort udbytte. Ikke nok til at vi løbende kan få en portion jordbær.
Jeg valgte at plante salat i krukke, da vi ikke ville kunne nå at spise en hel række på en gang. Jeg smider løbende frø i, så der hele tiden kommer frisk salat. Det kan virkelig anbefales. Jeg har købt to forskellige sorter, som jeg har blandet.
Mens vi har været på ferie har min krukketomat virkelig lidt i varmen. Så den fik lige en gang førstehjælp i går. Der er masser af tomater på, så det skal nok gå.
fredag den 12. juli 2013
Dagens projekt afsluttet..
... og med et rigtig godt resultat.
Da vi havde hevet så meget bunddække op som muligt, så gav vi det lige en tur med ukrudtsbrænderen.
Da vi havde hevet så meget bunddække op som muligt, så gav vi det lige en tur med ukrudtsbrænderen.
og så smed vi to sække pinjebark på.
Jeg er simpelthen så glad for resultatet, hver gang jeg kigger ud i haven har jeg et smil på mine læber :)
Dagens projekt i haven...
Eller rettere, disse dages projekt. For det trækker dælme tænder ud.
Vi har et æbletræ stående ved vores teresse, rundt om æbletræet er der plantet bunddække. Jeg synes det er mega grimt og ligner en rodebutik. Så selv om jeg sikkert fortryder, så er jeg gået igang med at fjerne det. Inden start så det sådan ud.

Med skvadderkål og æbletræs skud. Naboernes katte synes sjovt nok at det er et dejligt sted at gå på toilettet, så vi har jævnligt fjernet ildelugtende efterladenskaber, så jeg skal finde en løsning de ikke gider gå i. Det sidste laaaaange stykke tid har jeg drysset cayennepeber ud i haven, det har været ret effektivt.
Til aften så det sådan ud, næsten halvdelen er væk. Det er ret hårdt for armene og fingrene, så pauser måtte der til. Med iskaffe :)
torsdag den 11. juli 2013
Vanilje sirup
Lige hjemvendt fra ferie, derfor har der været ret så stille. Der var virkelig ringe net, der hvor vi var. Puha man er alligevel ret afhængig af det der net, jeg cravede nyheder, facebook osv. Men nu er vi tilbage og der er fuld gang i projekterne.
Jeg har siden igår haft noget kaffe til at trække i køleskabet, så jeg i dag kunne få iskaffe. Jeg har tidligere skrevet lidt om iskaffe i det her indlæg http://strawberryonion.blogspot.dk/2013/06/iskaffe-som-pa-cafe.html
I min iskaffe elsker jeg vanilje sirup, faktisk elsker jeg vanilje og bruger det over alt hvor jeg kan komme afsted med det. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om vanilje, her http://strawberryonion.blogspot.dk/2012/11/vanilje.html
Til min sirup brugte jeg 3 vaniljestænger, 150 g. sukker og en slat vand. Kog op, køl af og så på flaske. Voila og der er vanilje sirup. Meget nemt og smager drøn godt. Jeg plejer at lade en vaniljestang komme med i den flaske jeg opbevarer siruppen i, så det lige kan få lov at trække liiiidt længere :)

tirsdag den 2. juli 2013
Mmmmhh jordbærgrød...
Jeg kan hermed konstatere at jeg får for lidt frugtgrød. Det er ikke noget jeg har gjort det store i, jeg fik det meget som barn, når jeg var på ferie hos min farmor.
Vi havde nogen frosne bær i fryseren og et eller andet skulle de bruges til.
Kom bare de frosne bær i en gryde, kom lidt vand og sukker ved og lod det stå og simre lige så stille på komfuret. Hvis det er for tyndt kan man tykne det med maizena. MUMS
Abonner på:
Opslag (Atom)

.jpg)