lørdag den 16. februar 2013

Valnøddebrød bagt i gryde




Jeg elsker valnøddebrød. Der er masser af smag i og det er faktisk ret nemt at lave. Her er min udgave af valnøddebrød. Du skal være opmærksom på at min udgave smager meget af malt, så hvis du gerne vil have et mildere brød kan du bytte noget af maltmelet ud med en anden type mel.

4 dl. lunken vand
1 pk. gær
150 g. ølandhvedemel
50 g. maltmel
50 smør
45 g. malt ekstrakt
1 1/2 tsk. salt
2 spsk. sukker
ca. 400 g. hvedemel
1 håndfuld valnødder, evt. grofthakket

Tænd for ovnen på 250 grader og kom gryden i ovnen.
Gæren opløses i vandet. Kom maltmel og ølandshvedemel i, andet groft mel kan også bruges. Smørret skæres i tern og røres i, sammen med malt ekstrakten. Salt, sukker, hvedemel og valnødder kommes i og der røres rundt med en trægrydeske, til dejen er glat.

Brødet skal hæve ca. en time inden det kommer i ovnen.

Tæn dfor ovnen på 250 grader og kom gryden i ovnen.

Bag brødet i 40 min. med låg på og 10 min. uden låg. Bank på brødet, lyder det hult er det færdig.

Køl af på rist.





søndag den 10. februar 2013

Éclairs





Jeg orkede ikke at bage fastelavnsboller i år. Så i stedet blev det til Éclairs.

Jeg lavede dem efter inspiration af denne: http://www.youtube.com/watch?v=aFolCc8w6jo

Hvis jeg laver dem igen vil jeg komme endnu mere vanilje i og så lave dobbelt op på chokoladeglace.


søndag den 3. februar 2013

Oluf Bagers Gård d. 2/2-2013



Til trods for Odenses størrelse har vi ikke mange super lækre restauranter og caféer. Faktisk ser det ret skidt ud på det område. Derfor vil jeg fremover dele mine oplevelser rundt omkring i det Odenseanske café og restautions miljø.

Jeg var så heldig at få foræret en middag på Oluf Bagers Gård af min skønne mand. Jeg har før været der og har alle gangene været tilfreds når jeg er gået. Så vi bestilte bord til lørdag d. 2/2-2013 kl. 19.00

Vi valgte 3 retter fra deres jan-feb menu. Vi fik følgende:

Aperitif: Sparkling tea med citron og ingefær

Lidt snacks, Sour cream and onion chips,
salt mandler, parmesanflager med mayo af rapsolie fra Bornholm,
Græskarfalger med tatarsauce


Gravad krondyr med rugbrødsflager, 
frisee salat, hytteost mayo og dildsne

Rimet torsk, jordskokke chips, og agurkeskud

Ungkvæg fra Grambogård, saltbagt selleri, rosenkål, 
bacon og sauce Robert


Vaniljekage, hasselnøddeis. pekannødder, ahornsirup
 og ahorn mousse

Vi havde taget bilen, så vi bestilte ikke vinmenu denne gang. Manden fik en Jacobs cognac øl fra Refsvindinge bryggeri og jeg fik vand med blid brus. Til aperitif fik vi begge en sparkling tea, det var super lækkert og er noget vi klart skal have igen en anden gang. Det minder lidt om en sød cider og asti, rigtig frisk sag.

Til forretterne blev der serveret brød. Brødet var lækkert med en sprød skorpe og en god krumme. Alligevel tænkte jeg at det var lidt kedeligt. Dog tror jeg det er et bevidst valg at holde brødet forholdsvis anonymt og lade retterne tale for sig selv.

Jeg må sige at efter vores smag, blev retterne kun bedre, jo længere vi nåede. Desserten var klart den bedste ret. Den var virkelig lækker og vi var vilde med de forskellige teksturer. Ungkvæet var veltilberedt og flot serveret. Rimet torsk var ikke lige os, det var lige som om der manglede noget tekstur.

I alt kom vi af med 1.170 kr. det synes jeg er meget rimeligt. Vi fik som altid en rigtig god og proffesionel betjening. Lokalet er rigtig godt indrettet og der er ikke for mange borde, man kan snildt have en hyggelig og intim middag på Oluf Bagers Gård. Så det vil vi nok gøre igen en anden gang.


fredag den 1. februar 2013

Æggekagemuffins



Vi fik her til aften disse æggekagemuffins. Det var dejlig nemt og smagte skønt.

Til disse 12 brugte jeg:

1 lille snackpeber i små tern
4 spinat klumper.. Dem fra frost
2 koge kartofler fra i går. Revet, på den grove side
10 æg
Salt og peber
12 skiver bacon

Lad mig sige det med det samme.... De SKAL bages i muffinsforme, ellers fortryder du... og ja, jeg taler af erfaring ;)

Tænd ovnen på 175 grader.
Æggene piskes luftige, ikke for længe for så hæver de ikke. Spinat ( er den ikke tøet så skær klumperne i tern ), peberfrugt og kartoffel kommes i. Krydres med salt og peber. Æggemassen blandes. Kom en skive bacon rundt i muffinsformenn og fordel æggemassen i de 12 forme. Bage æcgemuffinsne i ca. 20 minutter.