søndag den 18. september 2011

Bryllupslagkage

Så er vores bryllup vel overstået og i skal da ikke snydes for et billede af bryllupslagkagen.


Kagen var lavet med mandelbunde, mousse af hvid chokolade og så min lemoncurd/jordbær creme: http://strawberryonion.blogspot.com/2011/06/fyld-til-bryllupslagkage.html

Kagen var med marcipanlåg og penslet med hvid chokolade.

Den var super god og lemoncurd cremen lettede lige kagen lidt.

Hjemmelavet müsli knas

Jeg prøver hele tiden at finde et sundere alternativ til nogen af de ting vi elsker at spise, men som er lidt for usunde til at få for ofte. Jeg har givet mig i kast med en omgang nøddeknas til yoghurten.


Jeg hakkede en masse af de nødder vi bedst kan lide, ristede dem let på panden og kom en smule sukker på. Det er vigtig at man ikke kommer så meget sukker på, for så bliver det en omgang karamel med nødder. Jeg lod sukkeret karamellisere, så nødderne blev lækre sprøde. Nøddeknasen kølede af på bagepapir og bagefter kom jeg det på tætlukkende glas.


Dertil lavede jeg en coulis af frosne bær, som kom på flaske i køleskabet.